Japaner smider masten i Vendee Globe og udgår
Kojiro Shiraishi fra IMOCA 60eren Spirit of Yukoh, sad i kahytten, da han hørte at masten knækkede ved 2. salingshorn i Sydatlanten. Nu sejler han med nødrig mod Cape Town.
Spredningen er stor, viser GPS-tracking.
Førende båd Banque Popuaire med Armel Le Cleach (39 sømil foran Hugo Boss) er mere end 5.300 sømil foran den 24. og sidste båd i feltet Didac Costa fra Spanien. En sejlads, der startede for 27 dage siden Frankrig.
Nødrig
Den uheldige japaner har sat nødrig på sin IMOCA 60er og sejler nu mod Cape Town. Masten knækkede over midt om natten til søndag klokken 02.30, mens det blæste 10 m/sek.
Kojiro fjernede siden den ødelagte del af masten, efter han kravlede der op. Han sejler nu sikkert mod Cape Town
- Jeg hørte at masten knækkede, mens jeg sad inde i båden. Jeg gik hurtigt ud for at tjekke skaden og så den var brækket omkring det andet salingshorn. Jeg er ok. Jeg behøver ingen assistance.
Kojiro Shiraishi, skipper på Spirit of Yukoh, er trist over at skulle skuffe sit landhold og sponsorer.