Gå til hoved-indhold
Søfartsstyrelsens data om kapsejladsbaner ligger nu på nettet. Foto: Søren Svarre / Sejlfoto.dkKort Nyt
Søfartsstyrelsens data om kapsejladsbaner ligger nu på nettet. Foto: Søren Svarre / Sejlfoto.dk

Søfartsstyrelsen frigiver nu maritime data

Data om blandt andet kapsejladsbaner og skibsruter i danske farvande ligger nu offentligt tilgengængelige på nettet.

Af Sara Sulkjær |

Det er nu muligt at finde dele af Søfartsstyrelsens data på nettet. Styrelsen har nemlig frigivet statiske data om ankerpladser, kapsejladsbaner, skibsruter i danske farvande samt Søfartsstyrelsens strøm af navigationsadvarsler.

Vil bidrage til udviklingen

En af årsagerne til offentliggørelsen af de maritime data er et ønske om at bidrage til den datadrevne og digitale udvikling i den maritime branche. Her er fokus særligt rettet mod erhvervslivet, men private er dog også budt velkommen. 

- Det er mit håb, at maritime virksomheder, iværksættere og alle de danskere, der bruger havet, vil gøre brug af de tilgængelige data til for eksempel at skabe nye applikationer, ydelser og analyser, som kan bidrage til vækst i hele Det Blå Danmark, fortæller erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, i en pressemeddelelse. 

Det er ambitionen, at der i løbet af de kommende år åbnes op for flere maritime datasæt.

Du kan se de første frigivne data her

content-loader
content-loader
content-loader