Motorbaadsnyt.dk opruster med Jan og Per Kreuz
Motorbaadsnyt har tilknyttet Jan og Per Kreuz som skribenter, dækkende højaktuelle områder såsom trolling, lystfiskeri og marine-elektronik.
Af Troels Lykke |
44-årige Jan Kreuz har i en årrække skrevet artikler til de førende danske fiskemagasiner, og er i dag halvpart i fisketeamet Team Kreuz, hvor tvillingebroderen Per Kreuz er makker.
Af særlige interesser kan nævnes trolling og vertical-fiskeriet efter sandart og gedder - og med central base i Odense, vil Jan give læsere af Motorbaadsnyt.dk et indblik i alt hvad der rør sig på småbåds- og fiskeriområderne.

På bådsiden sejler Jan i en Ryds 600 med en Suzuki 140HK, båden er udstyret som trollingbåd og drives sammen med tvillingebroren Per Kreuz. Til søfiskeriet benytter de en Quicksilver 450SF, udstyret med alverdens predatorgrej.

Tvillingebror Per Kreuz skriver også artikler og er ejer af en trollingbåd med sin bror Jan. De to besidder høj teknisk viden. Foto: Troels Lykke

