Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Help var skrevet med palmeblade. Foto: US Coast Guard

Sejlere skrev HJÆLP med palmeblade og blev reddet

Tre kæntrede sejlere strandede forleden på en øde Stillehavsø over 4.000 kilometer fra Hawaiis kyst. De måtte svømme 3,5 km til land.

Af Troels Lykke |

De tre mænde er blevet reddet af den amerikanske marine og kystvagt og er alle i god behold, oplyser kystvagten i en pressemeddelelse.

Det var en af marinens fly med base i Japan, som spottede søfolkenes nødråb på den kridhvide sandstrand, skriver dr.dk.

Ved hjælp af palmeblade havde de skrevet 'hjælp' og viftede med deres redningsveste, da flyet fløj over øen.

Allerede tirsdag morgen fik kystvagten en melding om, at mændene var savnet. Men først efter tre dages eftersøgning, blev de fundet i live.

Deres sejlbåd var kæntret i de høje stillehavsbølger, og ifølge kystvagten måtte de svømme 3,5 kilometer midt om natten for at finde nærmeste land.

Øen, de måtte søge ly på, er totalt ubeboet og ligger som en del af østaten Mikronesien. USA hjælper med at overvåge området og hjælpe folk i nød, da de lokale ikke har de rette ressourcer, skriver CNN.

Kilde. dr.dk

content-loader
content-loader
content-loader