Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
47 fods Essex Girl ses her under Palby Fyn Cup 2016. Foto: Troels Lykke

Essex Girl tog Gotland Rundt med nedbrud på materiale

Essex Girl kommer i mål efter 44 timer og 26 minutter og var 2. hurtigste båd blandt 150 både i deres løb. 13. bedste sejltid blandt alle både. Skipper Jan Olesen giver rapport.

Af Troels Lykke |

Forventninger til Gotland Rundt Offshore Racet var på forhånd store og disse blev til fulde indfriet – ingen distance sejlads i Danmark kommer i nærheden af denne kapsejlads, både før, under og efter racet – især var pre-race niveauet i Stockholm centrum, hvor 150 frivillige tog sig fantastisk godt af de 226 både i top.

Faciliteterne på land var super flotte, og race village byd på flere spisesteder, udstyrsbutikker etc og så var festen med livebands på den store scene næsten hele dagen mindst på samme niveau som i Skagen, under HH Skagen race – alt sammen i øvrigt opbygget til lejligheden på Skeppsholmen, det fortæller Jan Olesen fra Gilleleje, skipper på 47 fods Essex Girl.

For os startede racet søndag kl 12:30, hvor vi var i starten for de største SRS både – her var vi blandt 23 store SRS A både samlet på en kort start linie i Stockholms absolutte inder centrum – alene startprocedure var en anderledes oplevelse, idet inden start linie ”boksen”, var havnen opdelt i 3 ”bokse”, som man på 3 specifikke tidspunkter skulle sejle ind i og f.eks. måtte ens sejl ikke sættes før tidligst 20 minutter før ens start, alt sammen noget der allerede inden starten, satte et højt stress niveau ombord, hvilket ikke blev mindre da starten var gået, idet nu skulle der sejles 40 sømils indenskærs race før man kom ud i åben farvand.

Essex Girl lå fint på startlinen i start øjeblikket, men herefter blev vi ret hurtig sat af lokal kendte både, idet vindforholdende inde i STH’s centrum hele tiden blev påvirket af landeffekter.

Vindskygger

Så ofte endte vi vindskygge pga af bygninger og når vi så fik kæmpet os fri af en dårlig landskygge placering, så var vinden drejet eller andre både lå nu og skyggede for os – så alt i alt tog det noget tid for os, at lære dette game at kende – men vi fik skam gang i EG til sidst og da vi nåede Sandhamn, så havde vi sejle os noget up i feltet – så oplevelsen med 40 sømils skærgårds race var fantastisk.

Fra Sandhamn til Gotlands sydspids er der ca 160 sømil og denne strækning bød primært på sejlads med vinden fra foran på tværs / bidevind og med en styrke på 6-10 ms – alt sammen en god vind til EG, så EG sejler sikkert ind på de førende SRS både, så da vi er ca halvvejs nede af Gotland ligger vi sammen med de 3-4 førende SRS både.

Og her kan der sættes gennaker, så det gør vi – desværre begynder nu vore ”materielle” udfordringer, idet alene indenfor en time knækker vor gennaker trac-line 3 gange, inden skipper indser at linien skal kasseres - og hver gang må vi falde af for at bjærge 120 m2 gennaker og så sætte denne igen og da det er gjort 4 gange på en time (sidste gang med en stærkere tackline)

Så er vinden drejet, så vi igen skal tilbage til sejlads på bidevind - så da vi når sydspidsen af Gotland så ligger vi stadig sammen med de 3 andre førende SRS både og Al Capone er stukket af fra os – anyway vi ved at vinden vil tiltage på den anden side af Gotland og at vindvinkel vil komme på en agten for tværs, alt sammen ”guf” for EG.

Så allerede inden Visby, så er vi stukket fra vore 3 SRS ”følgebåde” og jagter nu som eneste anden SRS båd Al Capone, og da vi nu ligger med mellem 12 og 15 kn i snit fart og med tæt på 16 kn på toppen, så er humøret højt hos skipper, som nu kommandere teamet til at presse båden endnu mere, så vi kommer over de 16 kn – her har vi godt 100 sømil til mål og går vi bare 1 knob hurtigere end Al Capone.

Så skulle vi nok få den ”ged”  barberet inde Sandhamn – desværre holder grejet igen ikke til denne hårde og lange sejlads og denne gang er det noget mere alvorligt, idet vi lige pludselig mister styring totalt og rorgænger, som lige inden pressede roret maximalt, er lige ved at ryge overbord da styringen mistes.  

Når styring mistes

Når styring mistes, så kan det kun være 2 ting, enten er roret røget af, hvilket ofte efter lader et hul i bunden, som man synker af eller også er det styresystemet/virerne der er gået -  så her ligger vi med 100 m2 storsejl og 47 m2 forsejl oppe i mørke og i ret store bølger og kan ikke styre – skipper farer som det første om læ for at checke om roret er faldet af og om der kommer vand ind – heldigvis viser det sig at det er en styrevire der er knækket.

Så første opgave er at få nødroret monteret og da dette er på, kan vi igen sejle den rigtige vej, men vi kan ikke længere presse båden, så vi bliver igen hentet af de 3 SRS både, som vi har fulgtes med længe – herefter kæmper Rasmus Terkelsen og skipper i ca en time med at få lavet en nødløsning på den knækkede vire, så vi igen kan styre med rattet – det lykkes at lave en nødløsning, men løsningen kan ikke presses hårdt, så de næste og sidste ca 80 sømil, sejler vi igen stærkt, men ikke så stærkt som vi kunne, vi får dog sat de sidste 3 SRS både, men kan ikke nå Al Capone.

Essex Girl kommer i mål efter 44 timer og 26 minutter, som 2nd hurtigste SRS båd, kun slået af AL Capone (i alt var der ca 150 SRS både med) og overalt kommer vi ind på sejltid som båd nr 13, hvilket passende meget fint med, at vi ud af alle SRS & ORCi bådene var den 12nd hurtigste båd der var med.        

Turen hjem fra Sandhamn bød på over 200 sømil kryds fra Kalmar til KBH i 8-11 ms, så kunne vi ikke sejle kryds før, så kan vi nu.

Noget af det største

Gotland Rundt ÅF OffShore Race levede på alle måder op til noget af de største vi har sejlet med Essex Girl og formentlig kun overgået af Antigua Race week og ARC’en – nu venter så Rolex Fastnet race 2017, som ret sikkert vil overgå Gotland Rdt – og vi er blevet klart bedre forberedt end før ÅF Offshore race og skipper har en lang liste med fixes der skal fortages i løbet af vinteren.

Holdet på Essex Girl. Jan Olesen med rød kasket.

content-loader
content-loader
content-loader