Gå til hoved-indhold
Sådan så det ud sidste år i Palby Fyn Cup med Essex Girl, der til dagligt ligger i Københavns Havn ved Svanemøllen. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Essex Girl fra København har ambitioner om at krydse Altanterhavet igen, efter de har sejlet Fastnet Race i 2017. Privatfoto

Essex Girl - portræt af en vinderbåd

Vi tegner et portræt af den 47 fods one off og dens ejer Jan Olesen. Kulfiberbåden er hurtig på kryds i hård luft, da den har en kølprocent på 60. Holdet har før lavet en ren Vestas.

Af Troels Lykke |

Essex Girl sejler rigtigt godt på kryds, jo mere det blæser, jo bedre går den 47 fods One Off-konstruktion fra 1995, bygget på det legendariske værft Oyster i Essex.

Faktisk blev båden bygget til værftets daværende ejer Richard Matthews, siden er Oyster Yachts solgt for 500 mio. kroner til en kapitalfond.

- Essex blev ikke bygget til nogen måleregel, den blev kun designet til at komme først i mål over Atlanterhavet og til kapsejladser ved Cowes i Sydengland. Og det må siges stadig at gå godt for båden, selvom den er over tyve år gammel, men Essex Girl er designet forud for sin tid. Det er kun i under 3 m/sek., at vi ikke er hurtige, da båden, der er fire meter bred, har en stor våd overflade, siger medejer og skipper på båden, Jan Olesen.

Plejer at komme først i mål

Han er de senere år, med 11 gaster om bord, kommet først i både Fyn- og Sjælland Rundt, i sejltider på henholdsvis 15 timer og 37 minutter og 28 timer og 30 minutter.

Og navnet Essex Girl, som båden altid har heddet, er da også opkaldt efter kvinderne i Essex' arbejderkvarter, hvor kvinderne er kendt for at komme først under sex, forklarer Jan Olesen og griner omkring den hurtige båd, som ganske få kølbåde i Danmark følge kulfiberbåden, der på kryds i mellemluft sejler otte knob, og går op til 34 grader til vinden.

Sidste år blev båden dog passeret i Sjælland Rundt af en Swan 45, da Essex Girl om natten lå i vindstille med Møns Klint. 21,5 meter høj mast Båden har da også masser af sejl oppe.

Den største gennaker er på 180 kvadratmeter og krydsstellet på den 21,5 meter høje alumast, er på 147 kvadratmeter. Under vand stikker den også dybt med tre meter, med en L-formet køl, der vejer 3,8 ton.

Dermed har den 7,3 tons båd, en virkelig høj kølprocent på 60.

- Det er den stiveste sejlbåd i Danmark og mest stabile, der skal meget til før den krænger, siger Jan Olesen, der ejer den største andel af båden med 30 procent. Øvrige ejere er Rasmus Hartung, Flemming Vang, og nu er også svenskeren Per Tidelund og Anders Jeppesen ejere af båden.

God til grundstødninger - en ren Vestas

Båden er utrolig stærk. Skrog og kølkonstruktion har bestået eksamen på både norske og svenske klipper med over otte knob.

- Ved Tjørn Rundt lavede vi en ren Vestas, hvor navigatøren ikke fik zoomet helt ind på søkortet, så da ramte vi klipperne med 8,5 knob, vi endte med at stå på 1,3 meter vand og to både måtte trække os fri. Det eneste der skete var at vi fik buler på blykølen og en kasse til køleboksen rev sig løs. I 2011 ramte vi også en lodrette klippe i Færderen Rundt ved Oslo. Her sejlede vi ni knob og det klarede båden også fint uden nævneværdige skader. Og vi kunne fortsætte i sejladsen, siger Jan Olesen om båden, der er stort set tom nede i den mørke kahyt, hvor der ses rå mørk kulfiber.

Fremme foran masten er der et toilet, hvor man kan trække et gardin for og tilbage er der otte rørkøjer, mens der er to sidekøjer.

Båden er kun skabt til at komme først. Tursejlads er en by i Rusland med Essex Girl, der også bruges til kundesejladser for at skaffe de 250.000 kroner, der årligt koster at drive båden.

Fx koster et nyt storsejl 150.000 kroner, men så er det også i laminatdug med kulfiber i.

- Et storsejl holder typisk fem år, hvis vi kun bruger det til kapsejladser, siger Jan Olesen, der i år deltog i Helly Hansen Skagen Race, der går fra Horten i Norge til Skagen. Den sejlads har besætningen ikke deltaget i før.

Derefter følger Palby Fyn Cup på fredag og Gotland Rundt, som båden i 2003 har vundet med Jesper Bank om bord.

Vil over Atlanten igen

- Gotland Rundt er en af vores kvalifikationssejladser til Fastnet Race i England, som vi vil sejle i 2017 og derefter forventer vi igen at sejle ARC-sejlads over Atlanten, som vi gjorde det i 2013, forklarer Jan Olesen, der gerne vil gøre det bedre i den næste ARC-sejlads.

Holdet var nemlig ramt af en del materialeuheld med to ødelagte storsejl, der flækkede, en vandmaskine der ikke virkede efter at der kom vand ind i motoren, så der ikke kunne lades strøm til vandmaskinen.

Bovsprydet knækkede også i en byge. Turen tog 17 dage og holdet var 37 minutter fra at vinde deres løb.

Og det gik da også stærkt til tider, selvom sejladsen, helt usædvanligt, havde en del kryds efter starten på Gran Canaria.

- På et tidspunkt surfede vi ned af en kæmpe bølge og topfarten var 23,5 knob, kun med et helt rebet storsejl. Vi smed skøder og andet ud i vandet for at dæmpe farten, vi var bange for at ramme en ti meter høj sø i en bølgedal, så kunne masten knække eller vi kunne simpelthen sejle båden ned på fire tusinde meters vand, frygtede jeg, siger Jan Olesen om turen, der kostede 250.000 kr. hver gast betale 25.000 kroner for at sejle med.

Oyster One Off 47

Navn Essex Girl

Bygget i England i 1995

Havn ved Svanemøllen

København Længde 14,1 m

Bredde 4,0 m

Dybgang 3,0 m

Vægt 7,3 ton

Kølvægt, bly 3,8 kg

Storsejl 100 m2

Fok 47 m2

Genua 67 m2

Spiler 165 m2

Gennaker 180 m2

Antal køer - 8 rørkøjer agter – plus to sidekøjer

Ståhøjde kahyt 1,90 m

Antal gaster 12 stk.

Motor 46 hk Værft Oyster, England

Byggemateriale kulfiber

Masthøjde (alu) 21,5 m

Design Steven Jones Købt brugt i 2009 for 1 mio. svenske kr.


Sådan så det ud sidste år i Palby Fyn Cup med Essex Girl, der til dagligt ligger i Københavns Havn ved Svanemøllen. Foto: Troels Lykke

IT-manden Jan Olesen står i spidsen for Essex Girl, der har betalende gaster, mere om det senere. Fx koster en Palby Fyn Cup typisk 2000 kr. per gast. - Alligevel har vi ikke dækket vores udgifter, hvis man ser på hele året, med nye sejl, vedligehold, havnepenge osv., siger Jan Olesen.

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/qKATZsDkvuo" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader