Derfor blev Warrer og Lübeck disket
Regelekspert Hans Vengberg, som landsholdet bruger under OL, forklarer her hvorfor den danske 49er blev disket fra deres 10. plads i lørdags. Mere præcist går det på hvorfor kroatisk båd var en hindring.
Der er en del debat om protesten på minbaad.dk, der som første medie i Danmark, opdagede og skrev om den østrigske protest mod Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck ved OL i Rio.
En disk, der betød at holdet rykkede fra bronze til 8. plads.
Regelekspert fra Kolding, Hans Vengberg, forklarer her til minbaad.dk, efter opfordring fra læserne:
- For lige at få reglerne på plads, så blev Warrer og Lübeck DSQ for overtrædelse af reglerne 20.1 og 20.2.
- Dette fordi en kapsejlende båd faktisk er en hindring som man skal holde klar af (dog aldrig en fortsat hindring - se definitionen af hindring).
- Da både danskerne og østrigerne var på bagbord halse og kroaten var på styrbord halse, var de både der skulle holde klar i.h.t. regel 10 og derfor blev Kroaten en hindring i.flg. definitionen på en sådan, forklarer Vengberg.