Gå til hoved-indhold
Hvis du har stabiliteten og ikke krænger for hurtigt, så får du mere fart ud af båden, siger designer Jan Pedersen fra Big Design. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Hvis du har stabiliteten og ikke krænger for hurtigt, så får du mere fart ud af båden, siger designer Jan Pedersen fra Big Design. Foto: Troels Lykke

Aarhus-designer: Både skal være lette men stabile

- Hvis du har stabiliteten og ikke krænger for hurtigt, så får du mere fart ud af båden, forklarer Jan Pedersen fra Design Big, der har tegnet Frost 38.

Af Troels Lykke |

Frost 38 fra Tuco værftet i Faaborg er ikke som andre både.

Den er nemlig lettere og langt hurtigere end flertallet af performance cruisere i samme størrelse.

Det skyldes primært den meget lave vægt på 3,6 ton, da båden er bygget i kulfiber og skroget vejer kun 350 kilo.

Selv dørken er sparret væk, da man ønskede en ståhøjde i båden, uden at designe et for højt fribord og kahyt, da båden skulle se strømlinet ud og ikke måtte veje for meget. 

Alt indgår i konstruktion

- Alt der er nede i båden er faktisk med i konstruktionen, fx pantryet og køjeforkanter. Det var noget Jakob Frost og jeg var enige om for at få vægten ned, siger Jan Pedersen fra design big i Aarhus.

Til sammenligning vejer en Dehler 34 seks ton. Men det nytter ikke at bygge en let båd, hvis den krænger for meget, forklarer Jan Pedersen til BådNyt og minbaad.dk.

- Hvis du har stabiliteten og ikke krænger for hurtigt, så får du mere fart ud af båden, men Frost 38 har stabiliteten fra skroget og med en dyb T-køl på 2,3 meter og med en tung bulb. På Frost 38 kan du falde af fra vinden i frisk vind og sejle foran for tværs og stadig har båden masser af stabilitet. Derfor er båden også for familien, siger Jan Pedersen, der designet båden i programmet SolidWorks.

Det er dog ikke et program, der regner ud hvordan båden egentlig sejler. Og båden sejler faktisk godt, viste det sig da den blev anden båd i mål i Brandsø Rundt, her sejlede den fra Xp44 og X-41, ikke mindst da der blev 10-15 graders slæk på skøderne. Og på handicap-mål klarede den sig også godt.

Ikke designet Frost 38 til DH

- Men faktisk har Jakob og jeg ikke tegnet den til DH-reglen, men som den faktisk klarer sig godt på og i det hele taget er vi meget positive over hvor godt den sejler, siger Jan Pedersen, der har designet båden ud fra hans egne erfaringer med andre både, herunder hans egen lille 22 fods DB22er.

- Den nye streg er blandt andet hentet i DB22eren, det er samme filosofi med et lavt deplacement og stabilitet i bådens skrog og en relativ stor dybgang med lang størstedelen af kølen vægt placeret langt nede i torpedoen. Men den øget stabilitet giver også en større overflade agter, men vi dog løftet shinen noget for at undgå for stor våd overflade. Faktisk sejler båden bedst når den krænger 15 grader og lægger shinen ned i vandet, lige der har båden den mindste våde overflade, forklarer designeren, der har skabt båden i samarbejde med bygherren Jakob Frost fra Tuco-værftet. Og Frost 38 har fået en dejlig lang vandlinje.

Mast trukket tilbage på moderne både

- Frost 38 er designet som en 35 fods båd, men har en vandlinje, som en 38 fods båd. Det er gjort med en længere, spids og smal stævn, så der også er plads til flyvesejlet, hvor forstaget er rykket tilbage. Det gør samtidig at båden er lettere at gå om bord på, siger Jan Pedersen om båden, der også har masten langt placeret tilbage.

- I dag er masten typisk trukket tilbage på moderne både, forklarer han.

Jan Pedersen ses her i sin egen DB 22 i krydsfiner. Læs mere på www.buildaboat.dk Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader