Gå til hoved-indhold
Nu nordisk og dansk mester blev H.C. Erbs med gasterne Bjarne Pedersen, Hans Frederik Klint, Mikkel Ebbesen og Anders Brandi Yde.Kapsejlads
Nu nordisk og dansk mester blev H.C. Erbs (i midten) med gasterne Bjarne Pedersen, Hans Frederik Klint, Mikkel Ebbesen og Anders Brandi Yde.

H. C. Erbs vinder DM og NM i Express

I Kerteminde var der kombineret nordisk og dansk mesterskab med 22 deltagere, heraf fire fra Sverige og to fra Tyskland. Alt afgjort i sidste sejlads, hvor tyvstart kostede mesterskab til Stoy.

Af Troels Lykke |

Alt blev afgjort i sidste sejlads, hvor Morten Stoy fra Horsens lavede en tyvstart på U flag ellers havde han vundet DM, viser resultatlisten

I stedet strøg  H.C. Erbs med gasterne Bjarne Pedersen, Hans Frederik Klint, Mikkel Ebbesen og Anders Brandi Yde til tops i NM og DM. 

Besætningen er helt ny og samlet sammen af "unge" folk. Gennemsnitsalderen på båden var kun godt 27 år og dermed den suverænt yngste på banen. 

- Selv havde vi ikke de helt store forventninger, da vi ikke har sejlet så meget sammen og ikke vidste hvad vi kunne forvente, men en stabil serie uden fejl gjorde i denne omgang forskellen, forklarer musiker Hans Christian Erbs fra Aarhus til minbaad.dk

Stævnet i Kerteminde var præget af svære forhold med meget springende og let vind, samt en smule strøm. 

Et svensk mandskab kørte 1500 kilometer fra Umeå til Fyn for at sejle med. 

Næste stævne er det tyske mesterskab ved Flensburger fōrde voche.

Se fotos fra stævnet

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/4_EDc0IzcJs" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader