Gå til hoved-indhold
Er Danmarks mest vindende sejlklub faldet i søvn? Marie Dela Johnsen vil gerne vække klubben. Det vil Jørgen Svendsen også.Sejlklubber
Er Danmarks mest vindende sejlklub faldet i søvn? Marie Dela Johnsen vil gerne vække klubben. Det vil Jørgen Svendsen også.

Svendsen eller Johnsen som formand i Hellerup?

Formand for Hellerup Sejlklub Jesper K. Nielsen genopstiller ikke, nu kæmper to om formandsposten den 29. november. Mød 37-årige Marie Dela Johnsen, der vil slå topsejleren Jørgen Svendsen.

Af Troels Lykke |

Længere tids murren i krogene, materialiserer sig nu som et åbent oprør mod formanden og til dels bestyrelsen i Hellerup Sejlklub.

En mindre gruppe kapsejlere anført af dansk mester i OK-jolle og succesrige erhvervsmand, 52-årige Jørgen Svendsen, går efter formandsposten, stærkt bakket op af Stefan Myralf og andre kendte sejlere.

Kritikken fra gruppen går på en passiv bestyrelse, en lukket restaurant, et forsvindende lille antal kapsejladser i Hellerup og en juniorafdeling der svinder.

For at få fokus og engagement tilbage i klubben, ønsker gruppen Jørgen Svendsen på formandsposten.

Men klubben peger på en kvinde

Imidlertid er det ikke alle, der har lyst til,  at Jørgen Svendsen og de tre øvrige kapsejlere sætter sig tungt på bestyrelsen. 

Flere af klubbens medlemmer giver overfor minbaad.dk, udtryk for direkte frygt for en bestyrelse sammensat af kapsejlerne, da en sejlklub består af mange andre ting end kapsejlads, og at de pågældende kapsejlere sjældent har været at finde når arbejdet skulle gøres.

Derfor har bestyrelsen selv valgt at pege på 37-årige Marie Dela Johnsen, som et egnet og godt formandsstemne.

– Jeg har besluttet mig for at tage udfordringen op, og stille op til valget om formandsposten i Hellerup Sejlklub. Jeg er stolt over, at en samlet bestyrelse i Hellerup Sejlklub, og en stor skare af gode sejlervenner i klubben, har opfordret mig til at opstille som formand og videreudvikle vores klub, der før – såvel som nu – er toneangivende, storslået og solid, siger arkitekt Marie Dela Johnsen.

Enig med kapsejlernes kritik

Marie Dela Johnsen kan tilslutte sig kapsejlergruppens kritik, og også den nuværende bestyrelses mangel på handlekraft. Men hun mener ikke, at det er løsningen, at udskifte formand og tre mennesker i bestyrelsen for at opnå et kursskifte. 

– Så vidt mener jeg nu ikke, at det er kommet, og det må ikke fremstilles som om alt er elendigt. For mig er HS også i dag landets bedste sejlklub – med plads til forbedringer. Jeg er bestemt også enig i, at den hidtidige bestyrelse på flere områder skal kritiseres for manglende handling og resultater. Det anerkender de faktisk også selv, hvilket Jesper Kamp Nielsens beslutning om ikke at genopstille er udtryk for, lyder det fra Marie Dela Johnsen.

Marie Dela Johnsen mener at forandringer skal ske planlagt og dynamisk, og bestyrelsen skal tilgodese alle medlemsgrupper.

Derfor er hun ikke enig i Jørgen Svendsen m.fl. der mener, at det rette er at lave en magtovertagelse af bestyrelsen. Der er nogle områder af klubarbejdet, hvor arbejdet skal styrkes og gøres meget bedre, og det giver Merie Dela Johnsen udtryk for, kommer til at ske, med hende ved roret. 

– Det afgørende for mig er, at vi fortsat har en klub, hvor alle aktive sejlere føler sig hjemme og kan dyrke deres passion for sejlsport – det gælder hard core-kapsejlere, børn, seniorer, sejlerskolelever, barsejlere og ikke mindst de mange frivillige, der lægger mange timer i arbejdet i klubben, siger hun.

Vil være en samlende kandidat

– Jeg er som sagt blevet opfordret til at stille op til formandsposten, og med de mange arbejdsopgaver der venter forude, ønsker jeg at være den samlende kandidat, der kan videreudvikle Hellerup Sejlklub som de aktive sejleres klub. Jeg vil arbejde for en åben dialog med alle sejlere på havnen, og bestyrelsen skal derfor repræsentere alle hjørner af klubben, hvor alle synspunkter bliver hørt, slutter Marie Dela Johnsen.

Hun vil gerne opfordre alle medlemmer af HS til at komme og gøre deres stemme gældende på generalforsamlingen den 29. november.

Marie Dela Johnsen

Marie Dela Johnsen er 37 år og uddannet arkitekt. Hun arbejder som projektleder hos DSB-ejendomme.

Marie har sejlet siden hun var 14 på en tomastet skonnert i Aarhus, flyttede til Onsgårdvej Tværvej i 2008 har og sejlet i HS siden 2010. Bor nu på Østerbro.

Hun vil arbejde for:

Flere aktiviteter på havnen og i sejlklubben med træningslejre og events

Flere og større kapsejladsevents, så Hellerup Sejlklub igen bliver den naturlige store spiller for internationale stævner på Øresund. 

Tiltrække de bedste sejlere, fordi Hellerup sejlklub tilbyder miljø og gode forhold til dem

Aktiviteter på tværs af bådklasser og grupper i klubben

Overtagelse af administrationen af større dele af jolleområdet på land, så vi kan prioritere de mest aktive sejlere

God bådpark med klubbåde, så folk uden båd kan komme på vandet

Skabe bedre forhold for klubbens frivillige, så de får lidt igen, og ikke bare et klap på skulderen

Fundraising og sponserpleje, så vi kan favne alle aktiviteter økonomisk   

content-loader
content-loader
content-loader