Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sejlbåd ramte en af broens piller. Foto: Classic Fyn Rundt

Sejlbåd rammer Svendborgsundbro

De nye rev under Svendborgsundbroen skabte forleden problemer for en tysk båd, der svingede 90 grader. Strømmen fik sejlbåden til at kollidere med en af broens piller.

Af Troels Lykke |

Fire tyske turister var forleden ude for en dramatisk kollision under Svendborgsundbroen. Her blev de overrasket af den heftige strøm i sejlrenden, som fik båden til at vende sig 90 grader med retning direkte ind mod den ene bropille.

Kollisionen var herefter uundgåelig, fortæller besætningen.

- Jeg tror, vi sejlede med omkring fem-seks knob. Vi nåede forbi de første stenrev og kom ind under broen. Pludselig kunne vi ikke styre båden, fortæller en lettere rystet Daniel Garmann.

Han stod bag roret under den dramatiske hændelse i sundet, som kostede en knækket mast.

Besætningen fik sig noget af et chok, men klarede sig i land uden fysiske skader.

- Heldigvis, lyder det fra Daniel Garmann, der fik manøvreret båden ind til Frederiksø, hvor han er i gang med at besigtige skaderne, da Fyens Stiftstidende møder ham.

Strøm tog fat i båden

Daniel Garmann fortæller, hvordan en forholdsvis ukompliceret tur ændrede sig på de få øjeblikket under broen.

- Vi havde ikke motoren tændt, men sejlet var oppe. Så først troede jeg, at det var vinden, der tog os. Men det var det ikke. Vi drejede på roret, og der skete ingenting, så det må være strømmen, siger han.

Årsagen til kollision er de nye stenrev, som giver øget modstrøm i sejlrenden. Efter Vejdirektoratet har indført skibsstødsikring

Kilde: fyens.dk

Foto: Vejdirektoratet

content-loader
content-loader
content-loader