Gå til hoved-indhold
Fra venstre ses Lisa Thurøe, Jens Thurøe og Knud Peder Andersen efter sejr i Folkebåd i Berlin.Kapsejlads
Fra venstre ses Lisa Thurøe, Jens Thurøe og Knud Peder Andersen efter sejr i Folkebåd i Berlin.

Folkebåd: Thurøe vinder stort Berlin-stævne

Jens Thurøe, Lisa Thurøe og Knud Peder Andersen fra Kerteminde vinder årets sidste store stævne Rolling Home i Berlin for 41 Folkebåde. - Vores bundniveau er hævet, siger Thurøe.

Af Troels Lykke |

Årets sidste store stævne for Folkebåde blev i weekenden sejlet på den traditionsrige Wannsee i Berlin under lette og svære vindforhold. 

Der var tilmeldt 48 folkebåde i det store felt, hvor af fire danske besætninger havde taget turen til Berlins Segel-Club Ahoi

Blandt 41 startende både var bedste hold Jens Thurøe fra Kerteminde Sejlklub med besætning Lisa Thurøe og Knud Peder.

De vandt med to point til Bernd Ehlers og Søren Kæstel fra Hellerup Sejlklub på 3. plads. Kæstel sejlede med Erik Andersen og Alex Lindegaard.

På en 4. plads kom Kerteminde-holdet Per Buch, Per Puck og Lars Tjørnvig.

Vandt uden en førsteplads

Den tidigere Laser-sejler Jens Thurøe vandt uden en sejr i Berlin, men med resultaterne 3, 4 og 5.

- Det var en fantastisk afslutning på en rigtigt god sæson, hvor vi også vandt den samlede rangliste i 2016 foran Søren Kæstel fra Hellerup Sejlklub. Vi er meget tilfredse med vores sæson, hvor bundniveauet er hævet betragteligt, siger Thurøe.

Folkebåd fejrer 75 år i Kerteminde i 2017

- Vi ser nu frem til næste sæson hvor vi skal sejle Gold Cup på hjemmebane i Kerteminde,  hvor Folkebåden fylder 75 år. Det bliver stort, siger Thurøe.

Der var let vind til stævnet i Berlin. 

Wannsee er i Berlins sydvestlige hjørne.

content-loader
content-loader
content-loader