Malene: Den gamle dame ligger nærmest nøgen

Først ryger kludene, så er det af med masten, og nu ligger hun bare der.

Sådan tager jeg mig selv i at tænke hvert år ved denne tid. Når jeg går hen ad broen for at ordne nogle af de sidste ting på båden, inden hun får en velfortjent pause. Stødt og roligt daler humøret, mens jeg går forbi de halvtomme pladser, der om sommeren er fulde af liv.

Der mangler noget 

Det føles underligt, når man går ombord uden at have hverken forsejl eller vanter som faste holdepunkter. Det går, men der mangler noget.

Når foden tøvende begiver sig ud på det glatte dæk, og de følelsesløse fingre fortæller, at man burde have taget mere tøj på, så kræver det sin mælk at holde modet oppe.

Jeg indrømmer gerne, at jeg hører til typen, der et sted i mit stille sind drømmer om evig sommer og lunt sand mellem tæerne.

Sådan har det været i mange år, derfor trækker jeg på smilebåndet, når jeg år efter år tænker de samme triste tanker i ugerne op til dagen, hvor båden kommer på land for vinteren.

Tag en kiks – og en varm kop hygge

Med fare for at virke klynket er det ikke til at komme uden om. Den lune september er blevet afløst af en kølig efterårsbrise. Sommertøjet, der blev luftet indtil kort tid før efterårsferien, er pakket af vejen, og vintertøjet venter lige om hjørnet.

Men. Nu er det heldigvis ikke særlig længe, man kan bevare de sure miner ombord på det gode skib. For selvom der er lidt køligt om læ, så er der stadig hyggeligt.

På et tidspunkt tager jeg mig selv i at overveje, om jeg kan lokke de andre med på en sidste weekendtur, inden båden skal på land. 

Men det varer kun et øjeblik. Så skyder jeg drømmen fra mig, mens jeg pudser næsen, der er begyndt at løbe lidt. Det er bare svært at give slip på noget, der er så godt. For noget af det bedste jeg ved, det er at være ombord og nyde livet på vandet.

Realistiske projekter 

Heldigvis er der nok at glæde sig til i løbet af vinteren. Hyggeligt samvær, foredrag, kurser, messer og bøger, der kan inspirere til næste sæson, venter på at få lidt opmærksomhed. Der er nogle småprojekter, der skal fikses, og helst i god tid denne gang. 

På turen hjem fra havnen taler vi om, hvilke projekter det er realistisk, at der bliver råd til at få ordnet i løbet af vinteren. Igen i år håber vi på, at det lykkes os at holde fast i planerne.

Det er sket nogle enkelte gange, mens vi har haft båden, at foråret er kommet, før vi var færdige med vinterens gøremål. 

Der er jo nok at se til, mens den gamle dame, der har det med at tage al opmærksomheden, viger pladsen nogle måneder. 

Spisebord som skabt til formålet

Det vil sige, hun viger jo aldrig pladsen helt. Hjemme i lejligheden er det tydeligt, at hun kræver sin plads – også når hun er på land. Hynder og sejl, kort og andet udstyr indtager stille og roligt stuerne.

Desværre regnede det den dag, vi havde tid til at tage storsejlet ned. Selvfølgelig skal sejlet tørres. inden vi pakker det ned. Desværre blæste det for meget til, at vi kunne gøre det udenfor. 

Heldigvis har vi en stor stue og et spisebord, der i mangel af bedre er som skabt til formålet. Mange gange priser jeg mig lykkelig for, at vi er enige om, at båden er så vigtig, som hun er. 

Dengang vi sejlede på langfart med det gode skib, mærkede vi, hvordan hun hurtigt blev en integreret del af familien. Det har på ingen måde ændret sig efter, vi er gået på land.  

God vind

Malene

Jeg synes altid, det er trist, når hun har smidt kludene. Foto: Malene Wilken

Sejlet bliver tørret over spisebordet. Foto: Malene Wilken 

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/AqAAbjkUIik" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Malene Wilken er foredragsholder og forfatter til bøgerne "Skibet er ladet med eventyr" og "Sluserne åbner for nye eventyr". Læs mere på www.malenewilken.dk og www.aefnityr.dk samt se videoen herover.