Kapsejlads
OK-sejler var i livsfare efter påsejling af kølbåd
- Jollen bliver kylet op af vandet og slår en kolbøtte. Masten knækker. Jeg bliver trykket ud at jollen og kastet i vandet med høj hastighed, forklarer Jørgen Svendsen, der lå 15 sek. under vand.
Vi havde måske sejlet 30 meter, da en ca. 10 tons tung kølbåd toner frem bag ved mit sejl. Den styrer lige mod min OK og faktisk sigter stævnen lige mod min krop, altså midt i jollen.
Jeg ser stævnen komme lynhurtigt og farende direkte mod mit hoved. Jeg skriger op, ”pas på, pas på”. Men det er tilsyneladende for døve øre.
Kølbåden ændrer ikke kurs men styrer fortsat lige mod jollen og hamrer lige tværs ind i jollen. Kølbåden sejler ”foran på tværs” med fulde sejl.
Jollen bliver ramt med en regulær bredside ca. 30 cm bag ved min krop i cockpittet. Stævnen rammer kanten ved det bageste skot i cockpittet.
15 sekunder under vandet
Jollen bliver kylet op af vandet og slår en kolbøtte i luften. Masten knækker som en tændstik på det aller tykkeste punkt lige over dækket. Selv bliver jeg trykket ud at jollen og kastet i vandet med høj hastig.
Under vandet bliver solbriller og kasket trykket af hovedet. Mest tænker jeg hurtigt over: ”rammer kølbåden mig og er motoren og propellen også tæt på. Jeg bliver presset længere ned under vandet af kølbåden som presser jolle og masten længere ned under vandet.
Jeg ligger 10-15 sekunder under vandet og forsøger at finde vej op og ud under sejl og mast og kommer endelig op og kan trække vejret og ser at kølbåden er kommet forbi.
Dernæst ser jeg jollen ligge og vugge i søerne. Jeg får hurtigt rejst jollen op og kommer op i båden igen.
Mast og sejl revet over som papir
Masten og sejl ligger revet over som papir. Det Spectra tov som kan klare 2 tons til bomnedhal er også revet over. Roret er revet af. Agterlugen er væk og agterskottet er utæt og helt fyldt med vand.
Det var tæt på, ALT for tæt på tænker jeg…
Jeg er nu klar til at få hjælp med buksering. Vi får riggen løftet over i kølbåden og sat jollen på et slæbetov.
Kølbådssejlere var chokeret
De var begge godt chokeret og ulykkelige over hændelsen. Konen fortalte mig at særligt ventetiden indtil jeg var kommet fri og op til overfladen igen havde været lang, meget lang.
Kaptajnen fortalte at han var en erfaren kaptajn og rigeligt havde set mig komme på styrbord, men han desværre havde fejlvurderet min fart ift. deres hastighed. Kaptajnen troede på at jeg sejlede hurtigere og derfor havde han ikke fået sejlet nok bag om jollen - og altså fået faldet nok af.
De undskyldte og undskyldte på bedste vis mens vi drak en sodavand. Vi blev enige om trods chokket at det trods alt var en formildende omstændighed, at det det kun var jollen der vat blev smadret, og ikke mig.
Jeg var mere stille end normalt på vejen retur til Hellerup havn. Da vi er kommet tæt på Hellerup havn bliver vi sejlet i møde af en af klub-motor-bådene. De havde heldigvis hørt om ulykken via radioen.
Kaptajnen var lidt usikker på og havnen var dyb nok til kølbåd, men det var den. Jeg bliver sat pænt i land med en haveriet jolle og ødelagt udstyr. Det var så den fredagssejlads, fortæller Jørgen Svendsen.
Se også
