Gå til hoved-indhold
Tilmeldingen er nu åben til dette års Svendborg Classic Regatta. Arkivfoto: Anders LundKapsejlads
Tilmeldingen er nu åben til dette års Svendborg Classic Regatta. Arkivfoto: Anders Lund

Svendborg Classic – også for glasfiberbåde

Som noget nyt åbner Svendborg Classic Regatta for deltagelse af glasfiberbåde konstrueret før 1970. Stævnet sejles fra 11. til 13. august Lunkebugten.

Af Sara Sulkjær |

Der er nu åbent for tilmelding til årets stævne for klassiske lystbåde, hvor der traditionen tro sejles Sophus Weber Race på Lunkebugten – som hidtil er det en sejlads for klassiske sejlbåde. 

Det nye er dog, at glasfiberbåde, der traditionelt har været bygget i træ, men som også kan være bygget i glasfiber, kan deltage. Det åbner altså for at Folkebåde, Knarr’er, Drager og Juniorbåde i glasfiber kan deltage. 

Der sejles to trekant-bane-sejladser fredag og lørdag. Begge dage afsluttes med distancesejlads ind gennem Svendborg Sund med måltagning ved Christiansminde. De deltagende både måles ind efter NNL-reglen (Ny National Længde), og den hurtigste træbåd efter fire banesejladser får sit navn indgraveret på Sophus Weber-pokalen.

Glasfiberbåde også velkomne

Som noget nyt kan også glasfiberbåde deltage i de tre andre sejladser ved Svendborg Classic Regatta – eneste betingelse er blot, at de skal være konstrueret senest i 1970.  Disse både sejler om Bent Aarre Cup’en – ligeledes på Lunkebugten. 

Der sejles to banesejladser på op/ned bane både fredag og lørdag. Begge dage afsluttes med distancesejlads ind gennem Svendborg Sund med måltagning ved Christiansminde, hvor de deltagende både sejler efter LYS-mål. 

Det giver mulighed for at se en lang klassiske glasfiberbåde til regattaen, herunder Ballad, Bandholm 26 og 30, Bianca 27, Commander 31, Drabant 22, Great Dane 28, H-båd, IF-Krydser, LA-krydser, Nordisk Snekke, Polaris Drabant, RJ, Sagitta 26, Sagitta 30, Scampi 30, Shipman 28, Soling, Spækhugger, Vega og Yngling.

Ringridning for motorbåde 

Regattaens to sidste arrangementer, Regatta Tour’en og Motorbådsløbet, er for alle både i træ, glasfiber, stål eller lignende konstrueret senest i 1970.

- Regatta-touren er for de deltagere, som ikke ønsker at deltage i dysten på Lunkebugten, men gerne vil have et par fornøjelige dage sammen med andre sejlere til lands og til vands, i og omkring Svendborg, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Motorbådsløbet er blandt andet ringridning med motorbåde ved Honnørkajen ud for Maritimt Center, hvor motorbådsejernes evner sættes på en prøve på en spændende og festlig måde.  

Lørdag eftermiddag bliver der besøg på det nye Danmarks Museum for Lystsejlads, som netop er flyttet ind på Frederiksøen ved Svendborg Havn. Samme aften kulminerer regattaen med en fælles fest for alle deltagere i Maritimt Center på Svendborg Havn.

Tilmelding og yderligere oplysninger kan foretages her

content-loader
content-loader
content-loader