Gå til hoved-indhold
Kim Haugaard styrede Melges 32eren der rørte startmærke og måtte runde det igen, men det betød intet, efter 23 minutter og 8 min. vandt de på DH. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Kim Haugaard styrede Melges 32eren der rørte startmærke og måtte runde det igen, men det betød intet, efter 23 minutter og 8 min. vandt de på DH. Foto: Troels Lykke

Melges 32 vinder Palby Fyn Cup på DH

Thurø-hold var bedst overalt på DH i Melges 32er, hvor stille vejr sendte 110 både ud. 182 gennemførte. - Ingen måtte sove og ingen tasker om bord, siger hård Melges 32 rorsmand Kim Haugaard.

Af Troels Lykke |

 ”Abelone”, en Halberg Rassy fra Årøsund, kom over mållinjen søndag morgen ved 9. tiden og afsluttede Palby Fyn Cup i år.

Den 27. sejlads blev husket for én af de få sejladser, der blev sejlet med Fyn om styrbord, da sejladsledelsen valgte at lytte til råd fra sejlere og sejlklubber i Svendborg Sund.

De sydfynske klubber anbefalede denne omsejlingsretning på grund af vindforholdene, hvor en nordøstlig vind på kryds ville give sejlerne store udfordringer omkring Svendborg Sund broen og stenmolerne

Det gav deltagerne en anderledes, men god oplevelse. Det har mange tilkendegivet i bureauet, fortæller Bogense Sejlklub.

Det meget fine og til tider helt stille vejr, har betydet at 110 både valgte af udgå af sejladsen.

Der var tilmeldt 301 både til årets PALBY FYN CUP og 292 kom til start. 182 både har hermed gennemført sejladsen.

DH-vinder rundt på 23 timer - modstrøm i Svendborg hjalp

Den bedst placerede båd overalt på DH-mål blev ”Challenger”, en  Melges  32 fra Thurø, ejet af Jan Madsen og Arvid Tage men styret af Kim Haugaard fra Nyborg.

De kom rundt i sejltiden 23 timer og 8 minutter. Holdet var 3. kølbåd i mål, efter Soto 40 og Landmark 40.

Melges 32eren kom ellers i problemer i starten efter at 47 fods Essex Girl så stort på regler og kuskede sig ned gennem startlinen, hvilket ødelagde blandt andet Melges 32eren. Se tv-indslag længere nede om episoden.

Ingen sover og ingen tasker

Rorsmand Kim Haugaard, 48, er en hård hund, han siger om sejladsen.

- Ingen fik lov til at sove og ingen fik lov til at tage tasker med om bord med ekstra sko og tøj der aldrig bliver brugt. De driller mig med jeg er lidt hård. Men det var sgu en lang tur. Det tog lige et kvarter at komme afsted efter kaos i starten, på grund af båd jeg ikke vil nævne navnet på, men vi kom i klemme ved det luv mærke, siger Kim Haugaard til minbaad.dk.

Han indrømmer overfor os at det var Svendborg Sund, der reddede holdets placering, for i Svendborg Sund var der opsamling.

- En Farr 40, T 830 og Essex Girl var foran os, men der var opsamling i Svendborg i modstrøm og der hentede vi dem. Vi lå selv en time og sejlede frem og tilbage ved Svendborg værftet, men vi kom afsted fra Svendborg og det tog en halv time for de andre at forlade Svendborg Sund, siger Kim Haugaard, der fortæller af Thurø-holdet har deres ældre ekstra Melges 32 til salg for 430.000 kroner inklusiv trailer og en masse sejl.

- Den vi sejlede rundt i har Arvid og Jan hentet i Italien. Nu ser vi frem til at sejle EM i Italien og ORC-VM i København i år, siger Kim Haugaard.

5 doublehand gennemførte

Der var tilmeldt 10 doublehanded og 5 gennemførte sejladsen, hvor den bedste blev ”NYX” X99 fra Haderslev. 25 turbåde deltog i sejladsen og 5 både gennemførte, fortæller Bogense Sejlklub.

Se resultatliste

Melges 32 hold var bedst i år på DH. Se Melges 32 i kaos-start 2 timer og 16 minutter inde i video:

 

<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/zvxa4ofDOEQ" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader