Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Se video om hvordan pavillonen blev bygget.
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

10.000 besøgte den danske pavillon om dagen i Rio

John Mast havde brugt en del X-50 masteprofiler til Henning Larsen Architects konstruktion af pavillonen. OneSails syede beklædningen. Vi besøgte den på Ipanema-stranden under OL.

Af Troels Lykke |

Den danske pavillon var under OL i Rio de Janeiro udstillingsvindue for Danmark, danske virksomheder og produkter. Pavillonen refererer med sit enkle og lette udtryk Danmark som søfarts- og sejlsportsnation.

Pavillonen opføres, som det eneste nationale eksponeringsfremstød, på den verdensberømte Ipanema-strand med udsigt til Kristusstatuen og i umiddelbar nærhed af det pulserende byliv, mens de danske kvinder sejlede bronzemedaljer hjem.

Kent Kristensen fra OneSails passede pavillon

Pavillonen er udført som en let konstruktion af aluminiumsmaster og sejldug fra danske OneSails, der om aftenen blev oplyst af LED lysdesigns i relation til pavillons aktiviteter. De 300 m2 var indrettet med bar, presserum og udstillingsområde. 

- Der var en del udfordringer, da det blæste op til 15-18 m/sek. på Ipananema i nogle dage, men vi fik sikret pavillonen, siger One Sails sejlmager Kent Kristensen, der havde syet dugen sammen.

Han gav også en stærk Harboe-øl og rundvisning til minbaad.dk en aften midt under OL.

Forinden havde Steen Christensen fra John Mast været med under opsætning af pavillonen, hvis skellet blev bygget i Greve hos John Mast, af blandt andet X-50 masteprofiler.

Aktiviteter

Under navnet ”Heart of Denmark” var pavillonen  ramme om diverse aktiviteter og udstillinger med omdrejningspunkt i blandt andet dansk design, innovation, kunst og kultur.

Pavillonen var også samlingspunkt for de danske atleter, repræsentanter og tilskuere. Formålet med pavillonen var at styrke kendskabet til Danmark i verden, og dens prominente placering tiltrak opmærksomhed fra både den internationale presse, virksomheder, gæster og turister.

Det fortalte Visit Denmark, da minbaad.dk besøgte pavillonen mens der var en del kø for at komme ind.

- Der har været 10.000 besøgende om dagen og alle har kunne komme ind. Det har været en stor succes, også med presse fra Rio og internationale tv-stationer. Danmark kom virkelig på verdenskortet med pavillonen, sagde en smilende kvindelig medarbejder fra Visit Danmark, mens man kunne høre de store bølger banke ind på Ipanema.

De stod bag pavillonen

Det er et partnerskab bestående af VisitDenmark, Erhvervs- og Vækstministeriet, Industriens Fond, Realdania, Nordea-fonden og Grundfos, der står bag projektet.

Herudover indgår 27 andre virksomheder og organisationer som projektpartnere, bidragsydere og samarbejdspartnere. Den danske pavillon er designet af Henning Larsen Architects i samarbejde med Alectia, John Mast, OneSails og lyssætningsfirmaet Martin Professional.

Der var kø for at komme ind på pavillonen, da vi kiggede forbi. Fotos: Troels Lykke

X-50 masteprofiler er blandt andet blevet brugt af John Mast i Greve. 

Der var en del vagter til at passe på tingene. Der forvandt nemelig en del med 10.000 daglige besøg i Rio, hvor der hersker fattigdom.

Her ved siden af pavillonen kunne man skrive glade budskaber. 

content-loader
content-loader
content-loader