Bøje: Der er fundet spor af liv i Skive (1)

Formålet med Skiveekspeditionen 2015-16 er at undersøge, om der er liv i det, der på gamle kort kaldes ”Skive”. Lever der mennesker dér? Er der eller har der været en civilisation dér? Hvad sprog taler eller talte de dér?

Et videre formål er at sikre, at disse ukendte områder henregnes til Danmark. Da Danmark i 1930erne kom i strid med Norge om Østgrønland, var et af de afgørende forhold, der afgjorde sagen ved Folkeforbundets domstol i Haag til Danmarks fordel, at Danmark havde berejst området med ekspeditioner.

Ekspeditionen er blevet støttet økonomisk af brede kredse i Danmark, undtagen kongehuset. Det vides dog, at kronprinsen og Danmarks ukronede båddesignkonge, Niels Jeppesen følger ekspeditionens rapporter tæt.

Ekspeditionen startede i 2015 med anskaffelse af ekspeditionsskibet Bus Two og etablering af besætningen (mig) samt anskaffelse af det nødvendige udstyr.

For at sikre, at båd og besætning kunne klare strabadserne i det ukendte område, blev der gennemført en prøvesejlads til Oslo. Den afslørede nogle mangler og skader (bl.a. manglende ror), der blev repareret i løbet af vinteren. 

Som en yderligere sikkerhed foretog vi i forsommeren i år en mindre pilotekspedition til Orkneyøerne, som ganske vist ligger i et allerede velkortlagt område, ligesom Nordsøen ikke har et så tvivlsomt ry som ”Skive Fjord”.

Pilotekspeditionen viste kun mindre problemer. Derfor kunne vi i sommeren 2016 sætte ud fra vores jyske base camp, Gjøl havn, for at finde sagnbyen Skive.

Vi møder en damper med sejl

Ekspeditionsskibets sidste ankerplads på kendt område var i læ af Limfjordsøen Fur. Her forberedtes båden, officerer og mandskab sig til den farefulde færd ad den kun knapt kortlagte Skive Fjord, i bunden af hvilken fra gammel tid har været nævnt en beboelsesplads med navnet ”Kive” eller ”Skive”.

Ved siden af ekspeditionsskibet ankrede en af de dampere med turister, jeg tidligere har omtalt f.eks. i forbindelse med min færd til Skotland.

Med folk, ofte ældre, der søger oplevelser, men ikke vil undvære komforten, men som så heller ikke trænger helt frem til de ukendte områder.

I dette tilfælde var damperen forsynet med mast. Måske er sådanne sejlbådslignende dampere fremtiden.

De forlener sådanne ture med noget romantisk og farligt. I kikkerten kunne jeg på den enorme båd se ord i retning af X-Y-Zakt. Måske har båden, ligesom X-Y Yachts nyeste, kulfibertoiletter, så selv passagerer med hård mave ikke støder på problemer.

Bus Two forlader civilisationen

Efter at vi forlod denne beskyttede ankerplads, så vi ikke flere skibe. Det er tydeligvis et ubesejlet farvand. Observationerne blev foretaget af min førstematros, der er meget pålidelig.

Det skal dog indrømmes, at der blandt besætningen har været bekymringer ved at trænge ind i ukendt farvand. En skibsfører er ikke helt glad for at indrømme, at han ikke 100% har kunnet overbevise mandskabet.

Men han må dog til sit forsvar anføre, at også Columbus på sin store tur mødte en sådan irrationel modstand hos sit mandskab.

Måske har min udkigsmand været tilbageholdende med at meddele mig, der var optaget af at studere de vage, men dog interessante oplysninger i søkortene, noget om forbisejlende skibe. Han kunne mene, og jeg nævner dette i videnskabens navn, at jeg derved ville kunne motiveres til at vende om. 

Jeg var ved at overveje de underlige navne, som landskabet ifølge søkortet fra gammel tid kaldtes: Der var f.eks. ”Grisetå”, ”Sundsøre”, ”Bregnsø Hage” …. Hvad kan vi lære af det?

At disse navne stammer fra en meget tidlig urtid, hvor mennesket kun kendte sig selv og nogle udvalgte dyr og deres kropsdele. Der er ingen naturbetegnelser f.eks. Smukke odde eller Skovodden.

Naturen så disse urmennesker ikke. Den var der bare. Der er naturligvis heller ikke nogen personnavne, Uffe hin Spages Odde f.eks.. Det var før kongernes tid. Da Arktis og Antarktis blev opdaget, blev nye bjerge, øer og halvøer, bugter etc. opkaldt efter daværende sponsorer og kongelige. Heller ikke noget af dette sås. Og der er slet ikke navne fra den nyeste tid: Færgebugt, Vindmøllebugten, Kim Larsens Fjord eller Pokemón Bugten.  

Det bemærkelsesværdige er, at de nævnte urgamle betegnelser ikke er blevet ændrede. Lande ændrer navn, Forbundsrepublikken Tyskland er nu blot Tyskland, UK er ændret til Disunited Kingdom, byer ændrer navn f.eks. Godthåb bliver til Nuuk. Karl Marx Stadt i Tyskland bliver (igen) til Chemnitz, gadenavne ændres.

Når disse navne på dele af landet i nærheden af ”Skive” ikke har ændret sig, tager jeg det derfor som udtryk for, at der ikke har levet mennesker her i mange år, altså en vis bekræftelse af min tese om, at her i nærheden af det mytiske Skive er der i dag ingen mennesker, i hvert fald ingen med handlekraft nok til at sætte aktuelle navne igennem.

Ingen telefonsvarer i ødemarken

Det næste lille træk, der støtter min tese, er denne. Jeg har længe søgt på internettet for at finde viden om ”Skive”. Og der findes mange oplysninger, men som læseren ved, er internettet fyldt med sagn og falske oplysninger også. Jeg faldt dog over et telefonnummer til ”Skive Søsportshavn”, 9752 73 33 i, hvad man skulle tro var pålidelige kilder (sejlnet/havneguide.dk og en officiel reklamebrochure visitSkive.dk, begge pr. juni 2016).

Da jeg stadig omkring Fur var i forbindelse med det danske mobilnet, kunne jeg ikke lade være med at ringe. Men ingen besvarede opkaldet. Der var heller ingen telefonsvarer, der sagde noget om åbningstid eller andet normalt.

Sidste år var jeg i forbindelse med mine oplevelser med Aggersundbroens telefon (heller ikke noget svar) af den opfattelse, at telefonsvareren ikke var kommet så langt vestpå i Jylland.

Men siden har jeg set, at i Den Blå Avis kan man købe telefonsvarere, dog kun af den gamle model med tape, men de virkede dog også, og prisen er rimelig. Hvis en havn eksisterer og gerne vil have kunder f.eks. ligesom et hotel, så svarer den normalt på et telefonopkald, i det mindste med en telefonsvarer.

Min konklusion, men foreløbig kun i form af en forstærket hypotese: Der er ingen mennesker bag nummeret – og måske bopladsen som helhed.

Ukendte gudemonumenter?

Da vi kom nærmere det sted, hvor ”Skive” ifølge de gamle oplysninger skulle ligge, blev jeg forbavset og chokeret ved at se 3 store, firkantede bygningsværker, som ikke var naturskabte.

Det mindede mig om situationen i Sydamerikas jungle, hvor man pludselig fandt Inkaernes imposante bygninger.

Der havde altså levet mennesker her, men for lang tid siden. Hele ekspeditionsholdet var meget spændt.

Vi var ved at gøre et gennembrud. På den ene af ”bygningerne” - var det en kirke, et gravmonument som pyramiderne eller en magtdemonstration fra en primitiv kultur? sås bogstaver, som kunne tydes som dlg. Et gudenavn? Et mantra?

Da vi kom nærmere, så vi, at der var en form for havn, lidt à la det, som vi havde set på internettet, der altså kun delvis indeholder falske oplysninger. Det rystende var, at den så ud til at være af nyere dato.

Ifølge oplysninger på nettet skulle den være bygget og renoveret i 2008. Det kunne godt se sådan ud.

Men det uhyggelige var det med menneskene: Der var ingen flink havnefoged som i Kirkwall, der hjalp med fortøjningerne for vort underbemandede ekspeditionsskib, og som dernæst diskret nævnte havnegebyret.

Det nærmeste var et skilt, der ret ligetil og brutalt oplyste, at man kunne betale i betalingsautomaten (se billede nedenfor). Dette beviser jo ikke, at der er mennesker i området; der kan jo sidde én på Sicilien og kassere provenuet.

Jeg modtager gerne kommentarer fra læserne, men beder om, at de venter, indtil de har læst den samlede ekspeditionsrapport.

Jeg beder også om, at læsere, der blot hævder, at de bor i Skive, og kun siger, at der er en levende by, holder sig i baggrunden.

I videnskabens navn er vi nødt til at bede om bevis. Det bedste er, hvis læsere selv vil foranstalte en ekspedition og ved billeder og eventuelle interviews dokumentere deres erfaringer med Kive.

 

Teksten her har ligheder med dansk, på nær 3-4 punktummer og et par kommaer. Forfatteren bruger passiver som i gammelt dansk sprog, ligesom myndigheder, banker og forsikringsselskaber tidligere gjorde: ”betales”, ”er opstillet”, ”anbringes” og ”forefindes”. F.eks. af typen: Forretningsbetingelserne forefindes som bilag til denne skrivelse.” I andre sproglige genrer lyder det akavet: ”Han så på Mona – hendes bryster forefandtes på forsiden af hende.”

 

Også her ligheder med dansk. Omtrent det samme antal manglende eller vildfarne tegn. ”[S]ke” skal nok være ”sker”. Sætningen om havnekortet (som kommer ud af maskinen, når man har betalt) og de 24 timer er ikke let for mig. Jeg vil forelægge sætningen for en kollega, der er sprogfilosof og se, hvad han får ud af den. Jeg kommer tilbage til det nævnte telefonnummer. 

Hvis man kun tager danske Visa/Dankort, hvorfor skilter man så med andre? Hvad gør udlændinge? 

 

Denne maskine synes at være havnerobotten, der reagerer på de input, man giver. Det viser fremtiden for den personløse havn, som måske er et skridt mod den bådløse havn. Måske er dette kun version 0.1, for den var svær at forstå for mig, selvom ordene er danske.. ”Ugyldigt kort eller kortet er Der er sket en fejl.” Javel. Betyder det næste, at mit kort som medlemskort er udløbet? Eller er det enten et medlemskort eller udløbet – er de to ting alternativer? Til sidst får man at vide, at man skal kontakte havnekontoret eller ”evt.” kontakte havnekontoret. Betal Deres skat eller betal eventuelt Deres skat.

Dette er fra havnens hjemmeside, der måske også styres af havnerobotten. Her inviteres til koncert den 23.6.16. Tak for det.

Dejligt med initiativer. I næste sætning fortælles vi, at Sankt Hans aften – dvs. den 23.6 - er koncerten aflyst. Til sidst hedder det venligt ”Vel mødt!” – man kunne have tilføjet ”til en fredelig aften”.

Forfatterne af disse tekster bruger et sprog, der minder en del om dansk, men også med ortografiske og forståelsesmæssige mangler.

En konklusion kan være, de er lavet én gang for alle, f.eks. til en filmoptagelse og ikke beregnet til nærlæsning.

Når de ikke er ændrede, kan man forestille sig den frygtelige hypotese, at der ikke er noget ægte havnekontor eller nogen aktiv bestyrelse, som nogensinde har læst havnens skilte og hjemmeside, prøvet at betale i havnen, eller er rigtig interesseret i gæster.

Det ser ud til, at andre forskere med andre end de traditionelle antropologiske metoder (Pokémon Go) er ved at nærme sig den samme konklusion som denne ekspeditions.

Læs mere, når ekspeditionslederen i den følgende artikel undersøger det land, han er kommet til og gør rystende opdagelser.