Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Matchrace: Felix og co. på 4. plads i Polen

Bådebyggerlærlingen fra X-Yachts, Felix Jacobsen, og gaster taber petit-finalen til Polish Match Racing Tour og slutter på en 4. plads.

Af Troels Lykke |

Felix Jacobsen og Jacobsen Racing Team sejlede en fantastisk 1. dag til Polish Macth Racing Tour hvor de ligger på en 4. plads og på vej ind til semifinalen.

Drengene havde tabt 5 og vundet 5 sejladser i den indledende runde og åbnede netop lige op for en semifinaleplads.

Slog nr. 18 i verden på vej mod semifinalen

I den afgørende sejlads på vej til semifinalen møder Felix Jacobsen verdens nr. 18 ”Marek Stanczyk”, hvor Stanczyk bliver rullet på sidste lænser og felix går i mål en kvart bådslængde foran Stanczyk.

”Det var en meget nervepirrende sejlads mod Stanczyk. Han vinder starten med 3 bådslængder og formår at holde føringen helt hen til 30 meter før målstregen på styrbord layline til dommerbåden hvor jeg ruller ham lige akkurat og vinder sejladsen med en kvart bådslængde,” siger Felix Jacobsen, der siden tabte sejladserne i semifinalen og slutter på en 4. plads. 

Næste stævne er i dag som også er en del af Polish Match Racing Tour, hvor der skal sejles i to dage i streg. 

Felix kan både sejle matchrace og bygge både hos X-Yachts i Haderslev.

Følg det danske match race hold ”Jacobsen Racing team” på deres Facebookside: www.facebook.com/jacobsenracingteam

content-loader
content-loader
content-loader