Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Guhle måtte nøjes med sølv i Los Angeles

Williams slog Berntsson med Guhle om bord. Læs danskerens reaktion på at holdet måtte nøjes med 14.000 dollars i Congressional Cup. Se også video og lær.

Af Troels Lykke |

Bedste danske skipper i Los Angeles ved Congressional Cup, der er en del af World Match Racing Tour blev Joachim Aschenbrenner på en sjetteplads, efter han blev slået ud af svenske Johnie Berntsson med Phillip Guhle om bord.

Berntsson-holdet tog andenplads efter hård fight med den seksdobbelte verdensmester Ian Williams.

35-årige Guhle, der i dag er prof-sejler i Los Angeles i USA, forklarer om finalen.

- Vi  smed finalen 2-3. Der gik for meget stress i båden. Vi sejlede hurtigere, men var dumme. Gav endda Ian Williams sort flag i en sejlads. Nu drikker vi champagne og fortæller historier, siger han til minbaad.dk.

Vinderen tog 33.000 usd i førstepræmie, mens nummer to måtte nøjes med 14.000 usd.

- Fordelt på seks seks sejlere er det ikke meget. En standard dayrate er meget mere sjov. Så en små 17.000 danske per person er ikke helt nok til at have sjov og ballade for, forklarer Guhle.

Danske Nicolai Sehested sluttede næstsidst i matchrace-stævnet.

Svenskerne med Guhle om bord tabte 2-3 til Ian Williams. 

Ian Williams, seksdobbelt verdensmester fra England, får sort flag. - Det er sjældent at se, fortæller Guhle til minbaad.dk.

Johnie Bertsson, Per Frykholm, Keith Swinton, Phillip Kai Guhle, Jakob Gustafsson og Ricky Bobbie. Fotos: Ian Roman/WMRT

Congressional Cup

Finale

Ian Williams (GBR) GAC Pindar 3-2 Johnie Berntsson (SWE) Flux Team

Petit Finale

Taylor Canfield (ISV) US One 2-0 Phil Robertson (NZL) China One Ningbo

Overalt resultat

1. Ian Williams (GBR) GAC Pindar

2. Johnie Berntsson (SWE) Flux Team

3. Taylor Canfield (ISV) US One

4. Phil Robertson (NZL) China One Ningbo

5. Sam Gilmour (AUS) Neptune Racing

6. Scott Dickson (USA) Dickson Racing

7. Joachim Aschenbrenner (DEN) Aschenbrenner Racing

8. Chris Steele (NZL) 36 Below Racing

9. Eric Monnin (SUI) Albert Riele Swiss Team

10.Harry Price (AUS) Down Under Racing

11. Nicolai Sehested (DEN) EWII Racing

12. David Storrs (USA) Perquot Racing
content-loader
content-loader
content-loader