Dufour 520 Grand Large - æstetisk og innovativ
Flere smarte løsninger fås i den helt nye Dufour, der har premiere i Cannes til september. Adgang til vandet er blandt andet gjort lettere med ny platform.
Dufour-teamet med Umberto Felci har været i tænkeboksen og genovervejet hele Grand Large-serien med det seneste skud på stammen, Dufour Grand Large 520.
Sæde giver mere plads
En båd, der blandt andet har ny, innovativ og elektrisk badeplatform. Platformen er konstrueret i to niveauer, og tilbyder dermed en nem adgang fra cockpittet til vandet.
Samtidig er båden konstrueret med sæde, der kan dreje 180 grader og dermed giver yderligere plads omkring bordet.
I agterkabinen kan dobbeltsengen enkelt konverteres til to enkelte senge, hvis dette ønskes.
Koster knap tre mio.
Båden, som stikker 2,3 meter og har en samlet sejlareal på lidt over 100 kvadratmeter, forhandles af ShipShape. Leveret til Rungsted Havn kan den erhverves for 2.875.000 danske kroner inkl. moms.
Dufour 520 Grand Large har verdenspremiere på Yachting Festival i Cannes 12. til 17. september.
Læs mere om båden her og se flere billeder herunder: