Signe tilbage i varmen: Svært at forlade havnen

Da vi forlod Capibara, vores Allegro 30, i Indiantown, Florida, sidste år, var planen at komme tilbage sammen med de andre snowbirds i december eller januar, men jeg har været ’arbejdsramt’, som cruiserne gerne siger, ind til nu. 

Derfor ankommer vi lidt skævt af sæsonen og bliver her samtidig kun i en kortere periode. 

Så mens de andre sejlere i marinaen kommer retur fra Bahamas og lægger deres både på land for sommerperioden, så er vi på vej den modsatte vej.

Vores sæson i år bliver derfor ikke så lang, men ikke desto mindre er det skønt at være tilbage både i varmen og på båden. 

Det er faktisk så skønt, at vi efter fjorten dage i marinaen har måtte give os selv et lods bagi, så vi kan komme ud af marinaen og af sted! 

Henrik tog ellers til Florida et par dage før mig, så han kunne få båden i vandet og gjort den hurtigt klar, men vi er helt håbløse, når det kommer til at løsne de første fortøjninger. Der er altid lige noget, vi kan ordne på båden eller opleve i land, og det har vi nu gjort i næsten fjorten dage. 

Henrik sagde til marina-personalet, at vi havde det med Indiantown som med Hotel California: You can check out any time you like, but you can never leave. 

Vi er dog ikke de eneste, der bliver hængende. Nogle sejlere kommer slet ikke ud af marinaen i en hel sæson! 

Men i går afleverede vi den lejebil, som vi har haft, siden vi ankom til Florida, så nu har vi ikke andre muligheder for at forlade Indiantown end at sejle herfra. 

Og det gør vi i morgen tidlig! (Hvis vi ikke finder ud af en måde at komme til den 60-års fødselsdag, som en af vores cruiser-venner holder ved Palm Beach).

Men tilbage til Capibara: Efter knap 12 måneder på land i Floridas hede havde vi vores bange anelser: Vendte vi retur til en båd, der var grøn og muggen både udvendig og indvendig? 

Henrik ankom til marinaen et par timer inden, vi havde bestilt tid til at få båden i vandet, og til hans store overraskelse var båden fuldstændig fin og tør!

Vi har fire soldrevne ventilatorer, som kører hele tiden, og så betaler vi for et månedligt boat check, hvor de ser til båden og skifter nogle affugtere, vi har stående.

Andre sejlere ligger grillkul i båden, som skulle virke på samme måde, men ind til videre har vi haft succes med det andet, så det bliver vi nok ved med. Men det var en glad mand, jeg havde i telefonen hjemme i Danmark!

Gummibåd taber igen luft

Siden har vi givet båden en god gang rengøring og fyldt den op med mad og drikkevarer, og Henrik har forsøgt at lappe vores efterhånden godt brugte gummibåd, der (igen) er begyndt at tabe luft. 

Den synger vist på sidste vers, men vi håber, at den vil synge denne sommer med, så vi ikke skal til at svømme i land. Så med båden godt pakket, forlader vi nu Florida. 

Vi ses på Bahamas!