Gå til hoved-indhold
Jesper Bank, tv, ses her i Rio under OL, hvor han var rådgiver for OL-sejlerne. Blandt andet Allan Nørregaard, tv., i Nacra 17. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Jesper Bank, tv, ses her i Rio under OL, hvor han var rådgiver for OL-sejlerne. Blandt andet Allan Nørregaard, tv., i Nacra 17. Foto: Troels Lykke

Jesper Bank fylder 60 og vil ikke pensioneres

- Jeg har ikke nogen ambitioner om en pensionisttilværelse. For mig virker det jo dødkedeligt, siger OL-guldvinder Jesper Bank, prof-sejler og ledende medarbejder hos Elvstrøm Sails.

Af Troels Lykke |

Ordet pension, hvordan lyder det i dine ører?

- Fuldstændig vanvittigt. Det er heller ikke lige noget, jeg spekulerer på i øjeblikket. Jeg har ikke nogen ambitioner eller drøm om en pensionisttilværelse. For mig virker det jo dødkedeligt, siger han til sport.tv2.dk.

Alderen afslører, at næste skridt for mange almindelige danskere ville være en afslappet tilværelse som pensionist. Den tidligere OL-sejler Jesper Bank er dog ikke som mange andre. Jo, den runde fødselsdag skal da fejres med konen på en kort ferie, hvor der også skal være tid til at kigge op i palmerne - og så alligevel:

- Det er tre dages ferie. Ikke på langs, men under vandet, på stranden eller oppe på bjerget, lyder det fra Jesper Bank, der er bosat med konen i Palma på Mallorca.

For den mangeårige sejler er ikke i tvivl om, at der skal lægges ekstra tryk på ordene, når han snakker om OL-medaljer frem for VM-medaljerne.

Pladsen i den danske Hall of Fame vidner om en sportslegende blandt de allerstørste herhjemme. Resultaterne taler også sit tydelige sprog. VM-titler i flere forskellige bådtyper, men ikke mindst tre OL-medaljer - heraf to af guld.

Der var simpelthen så mange fodfejl, at det blev startskuddet til, at nu kan det satme være nok

- Jeg ser OL som den ultimative eksamen, for du har kun chancen hvert fjerde år. Din timing og din forberedelse skal være helt speciel god, fordi du netop har så få forsøg. Så det rangerer i mine øjne væsentligt højere end VM, hvor du jo har muligheden hvert år, lyder det, inden stemmen intensiveres en smule:

- Det er det helt simple og korte svar. Det rangerer væsentligt højere.

En fiasko blev starten på noget større

Første OL blev dog alt andet, end hvad Jesper Bank og resten af mandskabet havde drømt om, da de fik chancen på den største scene. Alligevel tog han en smule positivt med fra legene i Los Angeles.

- 1984 var starten på noget større. I den sæson, der førte op til OL i Los Angeles, var vi ikke blevet dårligere end nummer fem i det samme felt, som vi sejlede OL i. Så det var en hel række forkerte dispositioner, der førte til, at vi egentlig var fuldstændig udbrændte, uden fokus og med forkert setup, da vi nåede frem til OL.

- Det blev en erkendelse af, der simpelthen var så mange fodfejl, at det blev startskuddet til, at nu kan det satme være nok. Nu skal vi nok vise dem, at vi lavede fejlene, men vi laver dem kun én gang.

Læs hele artiklen på Sporten TV2 her

JESPER BANK - BLÅ BOG

Født: 6. april 1957 i Fredericia.

Klubber: Begyndte at sejle i Fredericia Sejlklub som 10-årig. Siden også i Aabenraa Sejl Club

Udvalgte titler: H-båd: Dansk mester 1980, 1986, 1988-91, VM guld 1988 og 1989,

Soling: EM guld 1989, 1995 og 2000, VM guld 1989 (uofficielt) og VM guld 2000

(matchrace), OL guld 1992 og 2000 (begge matchrace), Drage: Dansk mester

1989,1990 og 1996, VM guld 1993 og 1997, Matchrace-båd: VM guld 1999

Hædersbevisninger: Årets sejler i Danmark 1989, 1992 og 2000, Årets sportsnavn

1992, Årets rebel 2000

Kilde: Sportens Hall of Fame

content-loader
content-loader
content-loader