Gå til hoved-indhold
Sidste år var det Kerteminde, der måtte kæmpe med højvande i december. Foto: Remi ProvstKort Nyt
Sidste år var det Kerteminde, der måtte kæmpe med højvande i december. Foto: Remi Provst

To blæsende dage med forhøjet vandstand

Et blæsevejr rammer af to omgange Danmark torsdag og fredag. Særligt den jyske vestkyst er i farezonen. I Esbjerg stiger vandstanden med over to meter.

Af Sara Sulkjær |

Der er muligheder for at blive blæst godt igennem i dag og i morgen, når et stormlavtryk sætter kurs mod landet. 

Allerede torsdag formiddag kan der måles vindstød af stormstyrke langs vestkysten, som senere på aftenen vil brede sig til resten af Danmark. 

Tjek fortøjningerne 

Er du en inkarneret vintersejler, der med varme handsker og en termokande ombord endnu stævner ud på den vanlige søndagstur, er der derfor god grund til at tage en tur forbi havnen.  

Flere steder stiger vandstanden med over halvanden meter over daglig vande, så løsere fortøjninger må have være et must. 

Værst går det udover sejlerne langs den jyske vestkyst, der i Esbjerg kan forvente en stigning i vandstanden på over to meter, viser en prognose fra DMI. 

Tjek vandstandsprognoserne for din havn her

Kilde: TV 2

content-loader
content-loader
content-loader