200.000 liter diesel i Aabenraa Fjord vil ikke gøre skade
Det er 200.000 liter ren diesel, der er løbet fra et rør direkte ud i havnebassinet og også i fjorden.
Af Troels Lykke |
- Vi har fundet det rør, olien er kommet ud af, og hullerne er blevet lukket, så yderligere tilstrømning er stoppet, oplyser indsatslederen Torben Groos, der har fået lagt flydespærringer ud, der samtidig suger olien. Det skriver jv.dk.
Lige nu koncentrerer beredskabet sig om at få udslippet helt under kontrol, og den yderligere efterforskning af, hvor dieslsen er kommet fra, overlades til politi og miljømyndigheder.
Olie på vej mod både
Ifølge Torben Groos, der har haft kontakt til miljøvagten, vil udslippet ikke skade Aabenraa Fjord. Ren diesel fordamper hurtigt, og det skulle ikke tage mere end et par dage, før det er væk.
Udslippet skete i et tankanlæg på havnen, der tilhører virksomheden Dan-Balt.
To miljøskibe er sendt til området og olien, der er nået langt ud i fjorden, er nu tilbage i havnen, hvor der er en del sejl- og motorbåde.
Kilde. jv.dk