Jeanneau opgraderer med ny Sun Odyssey 440
En af de nominerede både i European Yacht of the Year blandt turbåde er den franske Sun Odyssey 440 med dobbeltror. Båden har et dejligt bredt sidedæk, og der er let adgang til cockpit derfra.
Denne model er en af tre nye modeller fra det franske værft.
Båden er med L-køl, stort bovspryd, hvor der er plads til ankeret under og en gennaker eller Code Zero, der kan hæfte praktisk på bovsprydet.
Blandt bådjournalister er der store forventninger til denne turbåd Jeanneau Sun Odyssey 440, hvor der loves et varm design om læ.
Dobbeltror
Båden bliver let at sejle for et ægtepar, da alle hal er ført tilbage, samtidig er storsejlsskødet placeret på ruftaget, så det ikke generer tursejladsen, hvor båden også er let at styre i hård luft, da den er med dobbeltror.
Den 12,66 meter lange båd fås med to, tre eller fire kahytter. BådNyt tester Sun Odyssey 440 i næste uge i Barcelona i European Yacht of the Year 2018.
Standard koster båden inklusiv 25 procent moms ab værft 1.770.000 kroner med Yanmar 45 hk standardmotor, oplyser Gert E. Sørensen fra forhandleren Tempo Bådsalg.
Båden forhandles i Danmark af Tempo Bådsalg i Ishøj.
Bemærk det brede sidedæk. PR-foto