Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her ses Jesper Vogelius og gasten Magnus Dahl.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

F18 VM: Bjørnholt-brødre knækker sværd - ude af medaljekamp

Nicolaj og Daniel Bjørnholt, knækkede styrbord sværd på sidste lænser i første sejlads torsdag og måtte udgå. De nåede ikke tilbage til hverken anden eller tredje start.

Af Troels Lykke |

Med tre DNF'ere i serien, er Nicolaj og Daniel Bjørnholts chance i classementet desværre udspilletved F18 VM.

"Det er brandærgerligt, men der er stadig etapesejre at sejle for" siger Daniel. 

Magnus Dahl og Jesper Vogelius, der i juni blev to'er til Kieleruge, og også var tilskrevet en reel chance for en god placering i stævnet, havde allerede inden dagens sejladser spillet sig selv af listen med en BFD og en DSQ.

A-Cat verdensmester bedst

Dagens store vinder må være hollandske Mischa Heemskerk. Verdensmester i A-cat har til dette F18 VM syet sig et såkaldt "deck sweeper"-storsejl, der kendes fra A-Cat'en og går helt ned og "sweeper" trampolinen.

Ideen er er stoppe den trykudligning der løber under sejlet, altså under bommen. Heemskerk og gasten Dekker satte i dagens blæsevejr 3 førstepladser ind på bogen.

Om det er sejlet eller Mischa's indlysende sejlerevner der gjorde udslaget er uvist, men en anden international topsejler, Mitch Booth, mener det mest af alt skyldes at størstedelen af sejlarealet sidder lavere end på de klassiske storsejl.

"I den hårde vind er kvadratmeterne væsentligt mere effektive længere med i sejlet," siger Booth.

Sejladserne fortsætter fredag og lørdag ud for Vallensbæk, hvor 124 deltager, fortæller pr-chef i stævnet Anders Liebst.

content-loader
content-loader
content-loader