Finn: André Højen bliver nr. 24 til EM
Den danske Finnjollesejler sluttede i den bedste halvdel efter europamesterskaberne i Marseille. Franskmanden Jonathan Lobert tog guldet.
62 sejlere har kæmpet om titlen som Europas bedste Finnjollesejler i Marseille, Frankrig.
Her sluttede André Højen Christensen, som var eneste dansker ved stævnet, på en 24. plads. Det er en klar forbedring fra sidste år europamesterskab i Barcelona, hvor sejleren blot formåede at hive en 45. plads hjem.
Bedst til sidst
Gennem hele stævnet kæmpede landsholdssejleren med blandt de bedste 25 sejlere, hvor han toppede i sidste sejlads:
- André opnåede sin bedste placering i 10. og sidste sejlads med en 17'er - og havde derudover en stabil serie med placeringer fra 19 til 27, skriver Sejlerlandsholdet på Facebook.
Europamester blev Jonathan Lobert fra Frankring, mens briterne Edward Wright og Ben Cornish tog sig af henholdsvis 2. og 3. pladsen.
Se resultatlisten her.