Rapport fra finaledag i X-Yachts Gold Cup
Finaledagen ved X-Yachts Gold Cup var med sol og let mellemluft. Se også film produceret af Nikolaj Klindt Schwaner fra lørdagens slutning. Se resultater og Heegaard-fotos.
De sidste og afgørende sejladser blev afholdt og et brag af en præmieoverrækkelse satte punktum for stævnet. 2019 bliver næste Gold Cup for X-Yachts sejlerne.
“Vi er så glade for at have vundet i år! Vi blev fjerde ved vores sidste VM i 2015, så det er bare sådan en skøn følelse at træningen og konsistens I teamet og har givet”, siger rorsmand Jacob Jacobsen. Sølvet gik til Danske Foxy Lady (Jette Dalegaard) og bronzen til svenske Escape (Mats Rimmö).
Se video fra lørdagens finaledag
Vinderen af racet og ligeledes i det samlede resultat blev danske XL med Birger Hansen som rorsmand.
Andenpladsen gik til danske X-One (Ib Kunøe), hvor Niels Jeppsen, X-Yachts grundlægger og direktør sejlede med om bord. På en tredjeplads kom danske Xtravaganza (Kai Hoffmann).
I Sports Class A gik sejeren til tyske Quattro (Klaus-Peter Boock), andenpladsen til danske Mille (Kim Rasmussen) og schweiziske Morning Breeze (Bruno Frank).
Sports Class B blev vundet af danske Stony (Steen Toftebjerg), danske X4Box (Henrik Jørgensen) blev nr. 2 og svenske Veronix (Stephan Bertntsson) blev nr. 3.
Niels lagde ikke skjul på at det faldne deltagerantal var bekymrende, men at ham og værftet ville gøre alt hvad der var i deres magt for at tilbyde det mest attraktive stævne i 2019.
Resultater og Per Heegaard fotos her
Det er fjerde gang at KDY afholder X-Yachts Gold Cup i Øresund og alle tidligere år har der været sol og perfekt vind for sejlerne. KDY’s formand må siges at have de rette forbindelser for sejlerne blev serveret med både vind og sol alle stævnets dage – og alle ville ved præmieoverrækkelsen gerne have Lars gode kontakt.