Gå til hoved-indhold
Frank Varsnæs er bådebygger, solosejler og nu også forfatter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden Fyns Amts AvisKort Nyt
Frank Varsnæs er bådebygger, solosejler og nu også forfatter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden Fyns Amts Avis

Sydfynsk sejler debuterer med roman

Frank Varsnæs er inspireret af bl. a. havgående solo-sejlture i sin Bianca 27 og af havneliv i Sevilla. Han har netop søsat romanen "Mentoren".

Af Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis |

Frank Varsnæs har praktiseret en hel del af det maritime. Han har bygget både hos Walsted på Thurø, har udfordret sig selv med havgående solo-togter i sin Bianca 27, sejlet offshore-fartøjer i Nordsøen og videreuddanner sig i øjeblikket på Marstal Navigationsskole.

Det skriver fyens.dk

Fritidslivet på fastlandet deler han mellem et landligt hus på Midtlangeland og en lejlighed i Svendborg.

Nyt i den erfarne sejlers liv er debuten som forfatter. Fra forlaget Book On Demand har Frank Varsnæs netop søsat romanen "Mentoren". Handlingen er inspireret af Frank Varsnæs' lange solo-sejladser i sin 27 fods sejlbåd bygget i Rudkøbing i 1974:

- "Mentoren" er en roman om en labil eventyrer. Han tager ud på en odyssé. Eventyret indbringer gode oplevelser - for ham. For andre bliver det en blandet fornøjelse at støde på min hovedperson Anders. Han er rent ud sagt en skidt karl. Undervejs får han mange ugerninger på samvittigheden, siger Frank Varsnæs til Koøjet.

Sydengland og Azoerne

Frank Varsnæs' Bianca 27 Malu har været vidt omkring, siden den stod ud fra Svendborg for otte år siden. Sydengland og Azorerne er et par yderpunkter på søkortet.

Lige nu ligger båden ved Gibraltar uden aktuelle planer om at få den sejlet hjem til Det Sydfynske Øhav.

Båd lå fast i Sevilla

Gennem tre år lå Frank Varsnæs' båd i Sevilla, Spanien. Her har Frank Varsnæs ofte haft glæde af at bruge den som fastliggende rejsemål i fritiden.

- I Sevilla kom jeg tæt på mange interessante skæbner i havn og i by. Også på død og drama. Det har inspireret. Ligesom jeg selv sejler min hovedperson fra Danmark til Sevilla, og jeg har besøgt alle lokaliteter, der dukker op i bogen. Jeg har også mødt nogle af romanens personer, fortæller Frank Varsnæs.

I virkelighedens verden satser Frank Varsnæs på at blive skibsfører til sommer og at læse videre for sidst på året at have uddannet sig til sætteskipper i Marstal.

Saxo der sælger bogen her for 69 kr., skriver bl.a. i forord: Anders, på overfladen en Mr. Perfect, tager et års orlov og forlader etablissementet i sin sejlbåd. Som sømand evner han at navigere sig frem til steder hvor hans behov opfyldes.Som menneske kolliderer han med andre kulturer på en måde, der kun i kvinders øjne kan synes elegant, såfremt de ikke formår at gennemskue ham. Selv mener han at kunne agere mentor og hjælpe kvinder ud af kriser. Selv kriser de ikke kender til. Hans måde at komme kvinder til undsætning på, udvikler sig og forhindringer, i form af andre mænd, får en hård medfart. På sin Odyssé, Danmark til Sevilla, giver han den fuld gas.

content-loader
content-loader
content-loader