Agersø Rundt får kæmpe løft - præmier for 100.000 kr.
Korsør Sejlklub holder 9. september dagsejladsen Agersø Rundt med præmiebudget på over 100.000 kr. Sejlads er for almindelige både, dobbelthand og turbåde, fortæller klubbens Tom Stengade.
Af Troels Lykke |
Der er løbsopdeling for almindelige både med store besætninger, dobbelthand og turbåde. Er der mere end tre klassebåde får de deres eget løb.
Sejladsen Agersø Rundt fra Korsør, en tur på 26 sømil, afsluttes med et brag af et festarragement med udsøgt mad, livemusik (jazz 6 personer spiller).
- Og der bliver et præmieudvalg, der aldrig tidligere er set før i Korsør for over 100.000 kroner, fortæller Tom Stengade, der er med til at arrangere sejladsen, der nu skal vækkes godt og grundigt.
Ligger gratis i to døgn
Man ligger gratis i Korsør Marina i to døgn og der bydes på morgenmad både på sejladsdagen lørdag den 9. september, men også søndag morgen efter festlighederne.
Det koster 100 kroner per båd at deltage plus 100 kroner per besætningsmedlem.
Kommer man med trailerbåde med centerløft er det gratis at benytte kranen på havnen.
75 både helst
- Vi i korsør sejlklub syntes der mangler en stor, seriøs og anderledes oplevelse i Storebælt og derfor er det hensigten at alle sejlere skal have en på opleveren. Vi håber på 75 både, siger Tom Stengade til minbaad.dk
Der udleveres en pose med forplejning til samtlige sejlere inden start.
- Bak op om dette spændende initiativ, og følg udviklingen her på minbaad.dk, hvor der løbende opdateres omkring storebælts nye flagskib, fortæller Stengade.
I startgebyret er inkluderet to gange morgenmad, sejladsforplejning og festmiddagen er også med i deltagergebyret for alle sejlere.