minbaad.dk
fredag 27. april

Den nye Luffe 58 har to motorer samt en dæksalon. Foto: Luffe Yachts.

Luffe Yacht går op i størrelse

Den nye Luffe 58 er specialdesignet på Luffe's værft i Kolding. Båden skal være nem at manøvrere, og der er blandt andet en dæksalon at finde på de knap 18 meter. Båden udstilles 11. og 12. november til åbent hus.

Kort Nyt | 18-10-2017 20:07 | Af  Maria Ravn Jürgensen

På Luffe's værft i Kolding arbejdes for at færdiggøre den nye Luffe 58. Den specialdesignede båd udstilles, når værftet holder åbent hus 11. og 12. november.

Specialdesignet båd

Skroget er støbt, og der er tænkt over hver en detalje, for at gøre båden let at manøvrere i havnene. Oluf Jørgensen fra Luffe Yachts, udtaler

- Det er en one of a kind båd, og det er en speciel opgave vi er sat på.

Båden har to motorer, samt en sænke køl på 7 ton. Ombord er også at finde en dæksalon.

Båden har en længde på knap 18 meter, og stikker mellem 2 meter og 2,65 meter. Bredden måler 4,75 meter, og den specialdesignede båd vejer i alt 18 ton.

Masten er 20,7 meter høj og storsejlet har et areal på 77,6 kvadratmeter.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET