minbaad.dk
mandag 21. maj

Sådan sejler man for sejl i lille Amtoft Havn, det kan virkelig være en udfordring i en H-båd. Foto: Troels Lykke

Ny bog: Sådan sejler du i havn for sejl

Undgå havneshow. Mette Hundahl fra Det Blå Forlag i Svendborg er klar med "Havnemanøvrer for sejl" skrevet af sejlerinstruktør Henrik Jessen.

Det Blå Forlag i Svendborg søsatte tidligere i år sin første udgivelse, en bog om vejret til søs skrevet af lektor på Marstal Navigationsskole Mette Hundahl, Svendborg.

Nu er det maritime forlag klar med sin anden bog. Henrik Jessen, ingeniør og sejlerinstruktør, har skrevet om kunsten at lægge en båd til og fra - kun for sejl.

Det skriver fyens.dk

For en generation siden var det ikke et særsyn at se en lystbåd gå ind eller ud for sejl. Sker det i dag, er det derimod noget en lystbådehavns iagttagere bemærker og noterer sig med respekt.

Sejl i havnen er et særsyn

Når sejl-manøvrer i havn efterhånden er et særsyn - bortset lige fra øvelser i sejlklubber - skyldes det bl. a., at lystbådene er blevet større.

Dermed er de også blevet mindre håndterlige for sejl i snævre, trafikerede omgivelser. Måske skyldes det også en sjat dovenskab iblandet frygt for at blive samtaleemne i havnen, hvis sejl-manøvren ikke lykkes.

Henrik Jessen har 15-20 års praktisk erfaring i sejlbåd. Når han ikke instruerer i små både i sin sejlklub, sejler han i en X-302.

Henrik Jessen fortæller til Koøjet, at beherskelse af havnemanøvrer for sejl også er nyttig erfaring ved fx mand-over-bord til søs eller ved motorsvigt i havn.

Brugt i Hellerup Sejlklub

Håndbogens basis er Henrik Jessens materiale til instruktion i Hellerup Sejlklub. Det er blevet udbygget og tilført instruktive trin-for-trin illustrationer primært rettet mod undervisningen i sejlklubberne. Men den erfarne sejler kan givet også lære et par fif.

Henrik Jessens kontakt til Det Blå Forlag i Svendborg blev etableret, da han mødte indehaveren, Mette Hundahl på forlagets stand under forårets Boatshow i Fredericia.

"Havnemanøvrer for sejl" er i A5-format og med brugervenlig spiralryg. 136 sider. Pris: 175 kr.

Bogen sælges bl. a. fra forlagets web.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET