Gå til hoved-indhold
Det går godt for danske Tuco Marine, der leverer både til såvel ind- som udland. Her det seneste skud på stammen, den hydrografiske undersøgelsesbåd. Foto: Tuco MarineKort Nyt
Det går godt for danske Tuco Marine, der leverer både til såvel ind- som udland. Her det seneste skud på stammen, den hydrografiske undersøgelsesbåd. Foto: Tuco Marine

Hydrografisk undersøgelsesbåd fra Tuco med god retningsstabilitet

Tuco leverer nu 12m ProZero DC til Nelleman Survey A/S, hvor den skal tjene som platform for hydrografiske undersøgelser.

Af Sara Sulkjær |

Efter leveringer af ProZero-fartøjer til akvakultur og windfarm supply kommer nu den 12 meter lange ProZero DC fra Tuco Marine. Med sin slanke og dybe V-Bund er båden sødygtig og retningsstabil, hvilket er afgørende egenskaber ved hydrografiske undersøgelser.

- Sødygtighed og retningsstabilitet er nogle af de mest efterspurgte parametre på moderne, hurtiggående arbejdsbåde. Derfor har vi et stærkt fokus på netop dette i vores ProZero-serie af hurtige både til professionelle brugere – også selv om det på nogle punkter er i modstrid med vores erklærede ambition om at tilbyde både, som bruger mindst muligt brændstof, siger Martin Kyndi fra Tuco Marine i en pressemeddelelse og forklarer:

- En dyb V-bund kræver simpelthen mere kraft end en flad, men gevinsten er den sikre og komfortable retningsstabilitet, som vores kunder efterspørger. Brændstofbesparelserne henter vi i stedet gennem innovative løsninger og vægtbesparelser. 

Lav vedligeholdelse

Båden er udrustet med bovpropel, generator, dobbelt VHF, 4kW radar, 12” multi-screen med touchskærm, AIS, onboard videosystem med kamera på for- og agterdæk, luftaffjedrede sæder og komplet arbejdsplads til det hydrografiske undersøgelsesudstyr. Altså en fuld udstyret båd klar til at levere varen på vandet. 

Fartøjet er bygget af kompositmaterialer og udstyret med ræling og gelænder i aluminium. Smart materialevalg bidrager til de efterstræbte vægtreduktioner og sikrer lav vedligeholdelse og overlegen styrke. 

Takket være den lave vægt og en indenbords Volvo Penta dieselmotor kan fartøjet opnå en fart på over 25 knob med fuld last.

Bygget efter kundens ønsker

Den 12 meter lange ProZero DC skal udføre undersøgelser med fastmonteret sonar såvel som undersøgelser ved brug af slæbt udstyr, og båden er tilpasset netop denne type opgaver. Det arbejde, som Tuco lægger i at minimere vægten af ProZero-bådene, skaber også muligheden for at gennemføre operationer og undersøgelser på lavere vanddybder.

ProZero-bådene er tilgængelige i mange varianter, og de er alle omhyggelig tilpasset kundens unikke specifikationer. Styrehusets layout er lagt an på optimal udnyttelse af den seneste og mest avancerede navigations- og overvågningsteknologi.
content-loader
content-loader
content-loader