Gå til hoved-indhold
Beneteau Oceanis 41.1 kan erhverves for lidt over halvanden million. Foto: PR-fotoKort Nyt
Beneteau Oceanis 41.1 kan erhverves for lidt over halvanden million. Foto: PR-foto

Beneteau Oceanis 41.1 får Danmarkspremiere i Fredericia

Kom om bord på den franske nyhed, Beneteau Oceanis 41.1, på dette års Boat Show om en måneds tid. Risbjerg A/S udstiller båden, som minbaad.dk har testet.

Af Sara Sulkjær |

Når Boat Show om knap halvanden måned løber af stablen, bliver det med den nye Beneteau Oceanis 41.1 under haltaget. En båd, som er en opdateret udgave af den populære Oceanis 41 fra 2012.

- Den nye 41.1 er blevet opdateret på en lang række punkter hele vejen rundt. Oceanis 41. byder på klassens største cockpit og en stor åben hæk, der giver direkte adgang til havet uden at tage plads og komfort fra cockpittet, fortæller Michael Floor fra Risbjerg A/S i en pressemeddelelse. 

Masten flyttet tilbage 

Samtidig er den forreste kahyt bygget større, da Beneteau har taget kundernes feedback til sig. Dertil har man forsøgt at spare vægt og taget træ ud, hvor konstruktionen ikke behøver det samt brugt lidt mindre glasfiber i cockpittet. 

- Vægten er taget ud, hvor det er højt placeret, mens vægten i dybden er med til at give båden stabilitet. Samtidig er masten flyttet længere tilbage for at give båden mere balance, forklarer Michael Floor. 

Oceanis 41.1 er, ifølge forhandleren, Risbjerg A/S, den perfekte turbåd uden af være kedelig. Læs mere om båden, som koster 1.549.00,00 kr., her

Fredericia Boat Show 2017 finder sted 24. - 26. februar samt 2. - 5. marts. Læs mere her

Agterspejlet på Beneteau Oceanis 41.1 kan lukkes automatisk. Foto: PR-foto

content-loader
content-loader
content-loader