Gå til hoved-indhold
Sådan så U3 Ubåden ud for tre uger siden, da den lå i København. Foto: Anders LindskogKort Nyt
Sådan så U3 Ubåden ud for tre uger siden, da den lå i København. Foto: Anders Lindskog

BREAKING: Peter Madsen indrømmer ulykke på ubåd UC3

Peter Madsen har forklaret, at der er sket en ulykke om bord på ubåden, som har medført Kim Walls død.

Af Troels Lykke |

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse. Det sker efter, at Københavns Byret i dag på baggrund af en henvendelse fra anklagemyndigheden og sagens forsvarer har ophævet dele af dørlukningen fra grundlovsforhøret mod Peter Madsen.

- Sigtede har til politiet og i retten forklaret, at der er sket en ulykke om bord på ubåden, som har medført Kim Walls død, og at han efterfølgende har begravet hende til søs på et ikke nærmere defineret sted i Køge Bugt. Københavns Politi kan supplerende oplyse, at sigtelsen for drab opretholdes, skriver Københavns Politi.

De tilføjer, at der ikke vil kunne gives yderligere oplysninger om sagens efterforskning, fordi den stadig er omfattet af dørlukningen.

Det skriver eb.dk

Rejste subsidiær sigtelse

Peter Madsen er sigtet for drab på Kim Wall. Under grundlovsforhøret sidste lørdag rejste anklageren en subsidiær sigtelse om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Dommeren valgte at fængsle den sigtede på en begrundet mistanke om uagtsomt manddrab. Men Peter Madsen nægter sig skyldig i begge sigtelser.

Efter grundlovsforhøret oplyste politiet, at ubådskaptajnen havde skiftet forklaring fra det første, han havde oplyst, nemlig at han havde sat den svenske journalist af på Refshaleøen nogle timer efter, at de to havde stævnet ud fra Københavns Havn.

Men rettens lukkede døre betød på daværende tidspunkt, at selve hans forklaring ikke måtte komme frem.

Der ledes nu efter liget på en rute i henholdsvis det sydlige Øresund samt den nord- og vestlige del af Køge Bugt.

Kilde: eb.dk

content-loader
content-loader
content-loader