Når eleverne på Dannebrog skal øve sig, handler det også om præcision. Derfor slap kongeskibet også trosserne ved
Maritimt Center i Svendborg præcist som meddelt. Kl. 10.00.
Timet med færgeafgange
Tidspunktet passede perfekt på Ærøskøbing-færgens planmæssige afgang kl. 10.05 og Skarø/Drejø-færgens ankomst kl. 10.05.
Dannebrog lå natten over med bagbord side langs kaj. Afgangen krævede derfor et lille, hjælpsomt træk i en af de kridhvide trosser fra kongeskibets agterende. Den opgave klarede
Ring-Andersens lille arbejds- og slæbebåd Jumse.
Kongeskibets afgang forløb med den forventede perfektion og for øjnene af vel et par snese havnegængere - med eller uden mobilkamera.
Noget for nogetSvendborg-anløbet under forårets øvelsessejlads er en næsten fast tradition. I Svendborg-traditonen ligger også, at restauratør Launy Lindahl fra Børsen inviterer godt en snes af de unge fra kongeskibet på en forfriskning. Men noget for noget, skal de unge også lære.
Så før fad-ølskrusene kommer på bordet, har kongeskibets pudse-rutinerede elever givet restaurantens kobber-armaturer en gang Brasso. Det hele forløber på sømands-festlig vis til tonerne af Otto Brandenburgs "Når en sailor går i land".
- Børsen er jo ikke sådan et råbe-og-skrige-værtshus, men det vækker da - heldigvis - positiv opsigt blandt vore gæster, når der pludselig dukker kongelige elever op og pudser løs her en torsdag eftermiddag, siger Launy Lindahl til FAA.dk.
Kilde: Fyens.dk
Se Kongeskibet sejle fra Svendborg herunder:
<iframe src="https://www.youtube.com/embed/S0laSmzUEso?ecver=2" width="600" height="423" frameborder="0" style="position:absolute;width:100%;height:100%;left:0" allowfullscreen></iframe>