Gå til hoved-indhold
Der bliver én samlet start, hvorefter sejlerne skal ud på enten 150 eller 200 sømil.Kapsejlads
Der bliver én samlet start, hvorefter sejlerne skal ud på enten 150 eller 200 sømil.

Vegvisir Race er startet kl. 19 i Nykøbing Falster - live

Vegvisir Race Grøn Bane med 16 både skal under hele 7 bro-passager. Første og sidste er Guldborgsundbroen, der helt unikt åbner for sejlerne og lukker for landtrafikken. Live på facebook.

Af Troels Lykke |

Se sejladsen live via Vegvisir Race facebook-side - sejladsens opfinder Morten Brandt kommenterer sammen med journalist Bo Hasseriis, tidligere prof-sejler.

Morten Brandt, der opfandt Silverrudder, solo om Fyn, forklarer her om Vegvisir Race

Vegvísir et islandsk magisk symbol, der hjælper til finde vej. Myten fortæller, at bæreren af dette tegn aldrig farer vild. Tvært imod vil han/hun altid komme gennem storm og dårlig vejr selv når vejen er ukendt. 

– En Vegvisir er både et kompas i bogstavelig forstand og i overført betydning. Det hjælper folk til at finde vej på havet og i livet. Derfor passer symbolet perfekt til den nye event, hvor selve sejladsen kræver ekstrem god navigation og hvor dens sideevents ”kalibrerer” folks etiske kompas. Både event og sideevents arrangeres sammen med Guldborgsund Kommune og en lokal sejlklub, fortæller Morten Brandt. 

Ekstreme krav til deltagerne

Sammenligner man Vegviser Race den med eksisterende double -og triplehandede sejladser i Danmark og i udlandet er slægtskabet til adventure sport betydeligt større.

- Eventen stiller store krav til deltagernes kompetencer, fysik og taktiske overblik. Det vil være en præstation at gennemføre. Under udviklingen af konceptet var vi forbi flere formater. Blandt andet havde vi en dogmesejlads helt uden brug af elektroniske hjælpemidler på tegnebrættet. Men i stedet for at forsøge at skrue tiden tilbage, har vi valgt at se tingene som de er. Det betyder, at vi har valgt to baneformater, der vil stille ekstreme krav til deltagernes evner til at bruge elektronikken om bord som navigatører, meteorologer, taktikere og strateger, fortæller Morten Brandt. 

Her er banerne

Groft skitseret har sejladsen to baner. En for store både og en for mindre. Der bliver én samlet start, hvorefter sejlerne skal ud på enten 150 eller 200 sømil. 

Den korte bane går fra startlinjen til chikane-sejlads i de smalle løb mellem øerne i Smålandshavet. Derfra gennem Bøgestrømmen, forbi Møns Klint og ud i Østersøen og tilbage til flere chikaner via Grønsund. 

Den lange bane har også chikaner mellem øerne i Smålandshavet efter starten. Herefter går det vest over, nord om Langeland, gennem Svendborgsund til et mærket syd for Marstal, hvorefter ruten går offshore ud i Østersøen.

Her fra tilbage mod Smålandshavet og flere chikaner inden målgang. Der bliver masser af omstillinger og gearskift, når det går fra in shore, til offshore og tilbage til in shore sejlads. 

Sejlerne skal selv vælge omsejlingsretning

– Som noget helt nyt skal sejlerne selv vælge omsejlingsretning på forskellige dele af ruten. Det betyder, at hvert team skal lave en plan før start, der tager højde for udviklingen i vind og vejr over de kommende 30-40-50 timer, fortæller Morten Brandt.

Der vil i alt være otte forskellige rutevalg pr. bane. Sejlerne kan følges fra land via trackere og der vil være et virtuelt leader board, der viser den øjeblikkelige stilling på baggrund af den udsejlede distance.

Starten er nu gået i Vegvisir Race

 Den tyske Yacht-redaktør Jochen Rieker, tv, med gast. De sejler rundt i en J/109er.

content-loader
content-loader
content-loader