Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
BB 10-meter ses her til Palby Fyn Cup. Foto: Troels Lykke

Største fælles-DM for kølbåde i Nyborg - nogensinde

Det mener formanden for Nyborg Sejlforening, Jens Haugaard. Ylva, BB10, Molich X, Luffe 37, Scan-kap 99, X-99 og X-332 sejler med, plus Luffe-træf i august.

Af Troels Lykke |

Der er nu åbnet for tilmelding til ADP Super DM som arrangeres af Nyborg Sejlforening (NSF) i dagene 17-20. august 2017.

Allerede på førstedagen indløb 3 endelige tilmeldinger og 5 har registreret sig på den foreløbige liste.

Gæt på 60 kølbåde

ADP Super DM bliver utvivlsomt det største fælles Danmarks- og Klassemesterskab for kølbåde, som nogensinde er afviklet i Danmark, fortæller Formanden for NSF, Jens Haugaard.

Et forsigtigt gæt bliver ca. 60 kølbåde, men klasserne arbejder ihærdigt på at samle deltagere fra alle dele af landet.

ADP Super DM er åbent for Ylva, BB10, Molich X, Luffe 37, Scan-kap 99, X-99 og X-332. Samtidigt afvikles det årlige træf i Luffe Klubben.

Nye er velkomne

På vandet er der lagt op til en drabelig dyst, bl.a. i Ylva klassen hvor den regerende mester, Leif Pehrson fra Kerteminde allerede har tilmeldt sin båd, Den Røde Løber.

Også i andre klasser mødes flere tidligere mestre, men konkurrencen er ikke hårdere end at nye sejlere bydes velkommen og hjælpes i gang med trim og tips.

I X-99 klassen, som tidligere har mønstret store felter med international deltagelse, er der udsendt en opfordring til sejlerne om at møde op, selvom de er nye i klassen, eller båden måske ikke er i top trim.

Foredrag med Liebergreen

På land er der lagt op til en festlig weekend. Fredag spiller TV2 og Jacob Dinesen på Den Grønne, og Sejlforeningen har indgået en aftale med NGIF Koncertudvalg om at markedsføre arrangementet i forbindelse med tilmelding til stævnet. Der udloddes så billetter blandt de tilmeldte både til hele besætningen.

Lørdag er der foredrag i teltet på havnen med Jordomsejleren og Eventyreren Christian Libergreen. Landaktiviteterne arrangeres i samarbejde med den lokale turistorganisation VisitNyborg og Nyborg Kommune. Der er gratis adgang for alle.

Sejlerne kommer heller ikke til at sulte. Alle dage er der mulighed for morgenmad og smør selv madpakke, og om aftenen er der arrangeret spisning i teltet med catering leveret af Totalarrangementer v. Rasmus Kirk fra Teglværksskoven. 

Nyborg Sejlforening byder velkommen til ADP Super DM i dagene 17-20. august 2017.

Stævneleder Jens Haugaard kan kontaktes på [email protected] eller mobil +4521334214

100 danske opti-sejlere var til påskestævne på Gardasøen - Magnus Heegaard bedste dansker

1000 opti-sejlere brugte traditionen tro påsken ved Gardasøen, hvor det 37. Lake Garda Opti Meet blev afviklet. Bedste dansker blev Magnus Heegaard på en 20. plads efter dage med atypisk gardavejr. Laser-sejlere sejlede længere syd på Gardasøen, hvor vejret også drillede.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites