Gå til hoved-indhold
Anna Munch fra Kaløvig sejlede fornem sidste sejlads. Foto: Sailing EnergyKapsejlads
Anna Munch fra Kaløvig sejlede fornem sidste sejlads. Foto: Sailing Energy

VM: 19-årig Munch får prik og går i guldfeltet med Rindom

Anna Munch imponerer i Laser Radial, og vinder sin ene kvalifikationssejlads. Med en 50. plads er hun i guldfeltet med Anne-Marie Rindom.

Af Sara Sulkjær |

Med to dage tilbage ved verdensmesterskaberne i Laser Radial deles feltet nu i et guld- og sølvfelt. 

For de mange sejlere, der endnu ikke havde sikret sig en plads ved finalesejladserne, var det derfor den rette dag at finde noget ekstra frem. Noget, unge Anna Munch klarede til UG.

Munchs største enkeltresultatet 

På en dag med kraftige og skiftende vindforhold i hollandske Medemblik formåede den 19-årige dansker at slutte helt i top i sin ene kvalifikationssejlads. 

- Dagens prik er uden tvivl hendes hidtil største enkeltresultat på topniveau. I sit felt henviste hun bl.a. VM's suverænt førende Evi van Acker (BEL) til 3. pladsen, skriver Sejlerlandsholdet om den flotte placering. 

Med en 22. plads i sin anden sejlads rykker Munch netop med til guldfeltet, hvor de 50 bedste sejlere skal kæmpe om medaljerne. 

Blandet dag for Rindom

Ikke overraskende er også Anne-Marie Rindom med i det fornemme selskab. Hun måtte dog trække sig fra dagens første sejlads, hvor hun fik sit andet gule flag ved stævnet, mens anden sejlads var noget bedre for OL-bronzevinderen fra Rio, der her sluttede som nr. 8. 

Dermed rykker Rindom én enkelt plads tilbage i tabellen, og ligger 12'er inden finalesejladserne. 

Se resultater fra stævnet her

content-loader
content-loader
content-loader