DM-vinder i Melges 24 med 6 prikker
Egå-sejler Kim Christensen med Peter Jakobsen, Jakob Jakobsen, Lea Høy og Mikkel Korsby startede DM i Hellerup med en tyvstart. Interview med manden, der har 16 DM-titler.
Egå-sejleren startede ellers mesterskabet skidt. Han og gasterne Peter Jakobsen, Jakob Jakobsen, Lea Høy og Mikkel Korsby blev nemlig disket for en tyvstart i bådklassen, der regnes for at være blandt de hårdeste kølbåde at vinde i herhjemme.
Men undervejs i det tre dage lange stævne, fulgte holdet op med seks førstepladser i elleve sejladser.
Til Aarhus Stifstidende og minbaad.dk lyder det.
For på sit sejler-CV har han nemlig 16 danske mesterskaber hjemme, fordelt på bådtyperne Optimist, Europa, Laser, ScanKap 99, Luffe 37 og nu også fire gange i Melges 24.
Mest opmærksomhed vakte det dog da han i 2013 sejlede VM-bronze i Melges 24 hjem i San Francisco i USA.
Et resultat som ingen danskere har kunne matche hverken før eller siden. EM-guld i J/22 er det også blevet til.
Kommer fra Rungsted
Egå-sejleren, der oprindeligt kommer fra Rungsted og stadig taler sjællandsk, flyttede til Aarhus i 1995 og som civilingeniør startede han sin virksomhed Advansor, han bankede op og ansatte 70 mand.
For få år siden solgte Kim Christensen virksomheden til et amerikansk firma, der gerne ville beholde ham som direktør. Det er han så stadig, men sejlsporten brænder han for.
Især de gode resultater, som stadig kommer. Holdet nåede dog kun ud og træne to gange før DM. Ikke mindst fordi han nu har to børn, Emil og Sara, der i år har været til hhv. VM i Thailand og NM i Estland Optimistjolle.
Hustruen Anne-Sofie Christensen er også aktiv sejler, og blev sidste år ansat i Sailing Aarhus, der står i spidsen for VM i 2018 for samtlige OL-klasser.