Gå til hoved-indhold
Foil fra 4 sekundmeter med det nye udstyr. Foto: Carter / PWAWorldTour.comKort Nyt
Foil fra 4 sekundmeter med det nye udstyr. Foto: Carter / PWAWorldTour.com

Boat Show: Verdenspremiere på windfoil

Windsurf med foil er ny disciplin i OL måske i 2024. I Fredericia til februar kommer udstyret for første gang i almindelig handel, forklarer forhandler Torben Kornum.

Af Sara Sulkjær |

Oplev en sand verdenspremiere på Boat Show i Fredericia. Windsurf foil eller bare windfoil er en ny disciplin inden for windsurfing. 

Med en foil/finne under boardet kan øvede brugere flyve/svæve over bølgerne i lange stræk. Den stærkt seværdige sport kan sågar blive en kraftig aspirant til OL i 2024.

Flyver over bølgerne

Neilpryde Scandinavias stand kan man opleve verdenspremieren på udstyret, som for første gang kommer i almindelig handel. 

- Produkterne bliver fremstillet lige nu og sendes med fly umiddelbart inden messen, oplyser Torben Kornum, direktør i Neilpryde Scandinavia, i en pressemeddelelse. 

Hans søn, Sebastian Kornum, har været førende "testpilot" i det internationale udviklingsarbejde. Her har man udviklet udstyr, som kan foile fra så lave vindhastigheder som fire meter i sekundet. 

Stor brugtbådsvæg

Konventionelle både er naturligvis stadig rygraden på Fredericia Boat Show, og for nogle kan sejlerdrømmen måske med fordel starte med en brugt båd. Derfor vil MESSE C i samarbejde med Dansk Sejlunion oprette en stor "Brugtbådsvæg" på sejlunionens stand.

Væggen bliver prisopdelt i fire niveauer, så man kan finde tilbud under 50.000 kroner, mellem 50.000 og 100.000 kroner, 100.000-200.000 kroner samt over 200.000 kroner.

I lighed med udstillerne er de besøgende velkomne til at hænge deres private salgsopslag på denne store brugtbådsbørs - jo tidligere man hænger op, jo flere potentielle kunder er der til at se opslaget. 

Fredericia Boat Show finder sted 24.-26. februar og 2.-5. marts 2017. Se mere på www.boatshow.dk.

Se flere billeder herunder. Fotos: Carter / PWAWorldTour.com

content-loader
content-loader
content-loader