Gå til hoved-indhold
Flere kapsejlere mangler gaster, når aftenmatcher og lignende skal sejles. CREW YOU! kan her være en hjælp. Foto: PR-fotoKapsejlads
Flere kapsejlere mangler gaster, når aftenmatcher og lignende skal sejles. CREW YOU! kan her være en hjælp. Foto: PR-foto

CREW YOU! - nyt koncept tilbyder hjælp til den almene kapsejler

Det nye firma bestående af erfarne sejlere kan hjælpe til aftenmatcher og større stævner samt arrangere træningssessioner for hele besætninger.

Af Sara Sulkjær |

Da bådene sejlede over startlinjen til Sjælland Rundt torsdag 29. juni, markerede de samtidig starten på et nyt koncept med navnet CREW YOU!

Rundt om i de danske lystbådehavne ligger masser af rigtig fine både, der ikke bruges. Samtidig bliver nye både større og større, og det er svært at finde gaster, når man skal sejle kapsejlads, og samtidig få trænet nok. 

Vil gaste og lave træningssamlinger 

Hos CREW YOU! kan du derfor for rimelige midler leje en kompetent besætning – eller bare den eller de gaster, du lige står og mangler. 

Firmaet vil gerne vende gastesituationen om. Den gastebørs vi alle kender, reagerer på et tilstedeværende behov. CREW YOU! vil gerne understøtte dette behov hos ejer eller crewmanager, og ud fra i alt 192 års erfaring, mener CREW YOU!, at dette er mere langtidsholdbart.

Ud over at gaste, vil CREW YOU! også tilbyde træningssamlinger, hvor firmaet vil forestå træningen og cirkulere på de forskellige både. 

- Hos CREW YOU! er værdigrundlaget ikke at tjene penge. Målet er at komme på vandet, og få flere sejlere til at sejle kapsejlads igen, understreger CREW YOU! i en pressemeddelelse. 

Erfarne sejlere 

Alle ombord er kompetente og erfarne sejlere fra storbådsmiljøet samt tidligere topsejlere i jolle. Hertil har alle en bred erfaring i formidling og undervisning.

Samtidig er der indgået samarbejdsaftaler med Ryding Maritime og Elvstrøm Sails Nord, således teamet altid er opdateret på den nyeste udvikling. 

Endvidere er der mulighed for, at CREW YOU!’s kunder kan opnå ekstraordinær rabat hos de to partnere.

Læs mere om konceptet på Facebook samt på firmaets hjemmeside, hvor du også kan læse mere om priserne, der løber fra 300,00 til 1.500,00 kr. 

content-loader
content-loader
content-loader