Gå til hoved-indhold
Sjælland Rundt sejles i år for 71. gang. Foto: Kim Dragstrup/Helsingør SejlklubKapsejlads
Sjælland Rundt sejles i år for 71. gang. Foto: Kim Dragstrup/Helsingør Sejlklub

Over 100 både tilmeldt Sjælland Rundt

2017-udgaven af den traditionsrige kapsejlads bliver allerede nu større end i fjor, hvor 80 både stillede til start. Palby Marine er præmiesponsor.

Af Sara Sulkjær |

Takket være stor energi fra Helsingør Sejlklub er over 100 både allerede tilmeldt årets Sjælland Rundt. Til sammenligning var 80 både til start sidste år. 

Dette vækker naturligvis glæde hos sejlklubben i Helsingør samt hos Palby Marine, der er præmiesponsor for årets sejlads.

Her glæder man sig over den store fremgang, og ikke mindst den interesse sejlerne har vist for kapsejladsen, samt den opmærksomhed hele arrangementet har fået. 

Sætter fokus på sejladsen

Når de gennemførte både krydser mållinjen ud for Helsingør Nordhavn i løbet af weekenden 1-2. juli, vil de vindende både i høj grad mærke, at der i år står en stor præmiesponsor i ryggen på Sjælland Rundt. 

Palby Marine er således kendt af de fleste sejlere og har leveret mange produkter gennem årene til sejlere i hele landet. Med aftalen øges kendskabsgraden hos både Palby Marine og Sjælland Rundt.

- Det er glædeligt, at Palby Marine igen i år ønsker at støtte op om årets sejlads og dermed være med til at sætte fokus på sejladsen. Vores ambition er at få endnu flere sejlere på vandet, og det er en ambition, Palby Marine er med til at støtte op om, fortæller Poul Vinding, Sjælland Rundt-udvalget, Helsingør Sejlklub.

Naturligt sponsorat 

Hos Palby Marine A/S i Kolding, som med over 10.000 varenumre på lager er Danmarks største maritime grossist, deler man ligeledes begejstringen for sponsoraftalen. 

- Vores lager og distributionsnetværk sikrer, at vi kan levere produkter til sejlerne via vores forhandlere fra dag til dag. Det er derfor naturligt at være en del af en så stor kapsejlads som Sjælland Rundt, der er med til at sætte fokus på sejladsen, forklarer Peter Helleskov fra Palby Marine i en pressemeddelelse. 

Kapsejladsen skydes i år i gang torsdag 29. juni, hvilket ligeledes er startdatoen for den allerførste Sjælland Rundt i 1947.

Læs mere om Sjælland Rundt her
content-loader
content-loader
content-loader