Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kæmpe ramper til sejlerne er skabt i industrihavn. I aften 19.30 spiller Michael Learns to Rock. Foto: Peter Brøgger

700 joller kan søsættes i timen på nye kæmpe ramper ved VM

I dag åbnes VM for OL-sejlerne. Udstyr er nu målt og vejet, og det knap 2000 kvadratmeter store rampeanlæg er klar til 1100 både. I aften kl. 19.30 spiller Michael Learns to Rock ved Dokk1.

 

Af Maria Ravn Jürgensen |

Lige om lidt går det løs med konkurrencerne på vandet. De 1400 sejlere er ankommet og tilsammen har de 1100 både. Det kræver koordinering i verdensklasse at holde styr på det hele.

Udstyr måles og vejes

Blue Water Shipping er med på sidelinjen, og hjælper med at sørge for, at der er styr på logistikken. Derudover knokler teamet og en masse frivillige for at blive klar til den officielle åbning i dag torsdag.

Ramperne er et knudepunkt

Det er snart et par uger siden, at de tre bådparker åbnede. Ved tidligere store internationale sejlsportsevents har ramperne vist sig at være et helt centralt knudepunkt.

Der er stor belastning på netop dette område, og historien vidner da også om store events, hvor ramperne simpelthen er brudt sammen.

Det er entreprenørfirmaet, Per Aarsleff, der har bygget det store rampeanlæg, som er stærkt og solidt konstrueret til at varetage opgaven. 

Rampeanlægget består af to store platforme, der hver er 770 kvadratmeter. Hertil kommer ramperne, som er 192 kvadratmeter, hvilket betyder, at hver rampe fylder 962 kvadratmeter. Det giver dermed et rampeanlæg på knap 2000 kvadratmeter i alt.

Anlægget giver mulighed for at søsætte op til 700 både i timen.

Kom med til det store åbningsshow

TID: Torsdag d. 2. august kl. 19.30 - 21.00

STED: Havnepladsen (mellem DOKK1 og Navitas)

VM i sejlsport bliver åbnet med manér torsdag 2. august ved et stort åbningsshow.

Her står det verdenskendte Aarhus-band Michael Learns to Rock, blandt andre, klar på scenen.

Derudover kan du glæde sig til at se den 19-årige, danske popkomet, Alexander Oscar samt de 1.400 sejlere, når nationerne bliver præsenteret undervejs i showet på en helt ny måde.

Det store åbningsshow bliver krydret med flere musikalske og kunstneriske overraskelser og VM i Sejlsport åbnes officielt af borgmester Jacob Bundsgaard og præsident for World Sailing, Kim Andersen.

Hvis du ikke har mulighed for at være her selv, kan du se åbningsshowet fra 19.55 på TV2 Østjylland.

Laser-sejlerne får ens både. Foto: Peter Brøgger

Mærkerne som skal fordeles på de ni baneområder er også klar. Foto: Peter Brøgger.

Sejlsport bliver en publikumssport i de næste ti dage. I dag kan man se Finnjoller sejle her fra kl. 12 på stadiumbanen. Foto: Mogens Hansen

Se sejladsprogram her

content-loader
content-loader
content-loader