minbaad.dk
onsdag 12. december

Stemningen var høj, da grænsen til Mexico endelig kunne krydses. Foto: Privatfoto

Sara: Vi har krydset grænsen til det kriminelle Mexico

I en tyk tåge kunne Minbaad.dk’s Sara Sulkjær hejse det mexicanske gæsteflag. Mens landet er behængt med et tvivlsomt omdømme, er gæster garanteret store smil fra de lokale i gaderne.

Tur | 02-11-2018 08:48 | Af  Sara Sulkjær, Ensenada, Mexico

Landet, der ikke mindst siden Donald Trumps indtræden i Det Hvide Hus har været omtalt med en vis anspændthed, er nu ikke længere et punkt i horisonten. 

Vi er her. Omgivet af hjemmelavede tacos og guitarspillende gademusikanter lever vi side om side med det spansktalende folk.

Et folk, som er forbundet med stereotyper, der tilsyneladende får den amerikanske præsident til at smile i smug og lokker turister med flyet til Bali og Bahamas.

Radaren blev afgørende hjælp

Det var derfor med spænding i blodet, at jeg sidste søndag klokken fem, en hel time inden vækkeurets ringen, slog øjnene op til en ny dag. Dagen, der i flere uger havde syntes så fjern, var endelig kommet.

Turen blev ikke mindre gådefuld af den tykke tåge, der havde lagt sig som en dyne over San Diegos højhuse. 

I kun få meters sigtbarhed og med god hjælp fra radaren sejlede vi, med en fart der tilnærmelsesvis må matche kanalbådenes omkring Den Lille Havfrue, ud i Stillehavets rolige bølger. 

Også et af de enorme amerikanske krigsskibe var på vandet. Konstante opkald på VHF-radioen og et anker, der allerede hang nær vandkanten, vidnede om, hvordan selv professionelle sømænd var forberedte på en brat opbremsning.

Kidnapninger og lokalopgør

Som tågen lettede op ad formiddagen, løftedes også sløret for det smukke land, der ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside bør besøges med ’ekstra forsigtighed’.  

Advarsler om kidnapninger, voldelige røverier og lokale opgør mellem politi og narkokarteller, særligt i områderne nær grænsen til USA, fik mig længe til at leve i det stille håb om, at ingen i min nærmeste omgangskreds ville finde det relevant at vende blikket mod ministeriets anbefalinger.

Forældre lader sig dog ikke narre. ’Har du tjekket Udenrigsministeriets hjemmeside?’ lød det en dag - en smule bekymret - over aftensmaden. 

Det havde jeg. Men med min amerikanske sejlerfamilies ophøjede ro overbeviste jeg både mig selv og mine forældre om, at Mexico langt fra er så farligt, som de kære eksperter hos ministeriet bebuder.

Højt humør trods udfordringer

Heldigvis var mine beroligende bemærkninger ikke blot luftkasteller. Efter 65 sømils sejlads - traditionen tro i al for let vind -  kastede vi fortøjningerne i Ensenada, hvor vi fortsat har vores base. 

Mens marinaens ansatte velvilligt guidede os gennem spanske procedurer på fire forskellige kontorer på vores førstedag i byen, har også de lokale i gaderne taget imod os med åbne arme og nysgerrige spørgsmål.

Selv de imødekommende smil kan dog ikke viske sandheder om korruption, fattigdom og barnebrude af sig. At piger helt ned til tiårsalderen gifter sig og får børn med ældre mænd er ikke et unormalt scenarie i det fattige land. 

Mens danske Frida på ti år pakker den lyserøde svømmevest og tager til Opti-sejlads hver tirsdag, er det ganske andre problemstillinger disse alt for unge mødre står overfor. Problemer, som ikke overraskende fylder hos befolkningen.

Alligevel er smilet stort i de til tider hærdede ansigter. Humøret holdes højt, og det smitter - også efter knap to uger i havnebyen.

Mange sejlerhilsner
Sara

Det var ikke let at navigere i San Diego, da en tæt tåge søndag morgen havde lagt sig over marinaen. Foto: Sara Sulkjær

15 sekunder. Så lang tid tog det skipper Tom at få en tun på krogen. Foto: Sara Sulkjær

Vi anduvede Ensenada, mens solen langsomt forsvandt bag bjergtoppene. Foto: Sara Sulkjær

De lokale er altid garant for store smil. Foto: Sara Sulkjær

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET