Gå til hoved-indhold
Danpilot Charlie på besøg ved lodseriets hovedkvarter i Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis.Kort Nyt
Danpilot Charlie på besøg ved lodseriets hovedkvarter i Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis.

Lodsfartøjet Danpilot Charlie ankommer til Svendborg

Danpilot Charlie er den første af en serie på 11 lodsfartøjer på 15 meter bygget i Estland, som ankommer til Danpilots hovedkvarter i Svendborg.

Af Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis |

Medarbejdere fra Baltic Workboats i Nasva, Estland, sejlede en helt ny lodsbåds-type til Svendborg, en Danpilot Charlie, som er den første af en serie på mindst 11 lodsfartøjer bygget i Estland.

Lodsfartøjet Danpilot Charlie er den første af sin type leveret til Danpilot, det statsdrevne danske lodseri.

Fornyelse af flåde

For et års tid siden modtog Danpilot den første båd af en type, der er fem meter længere end det nye fartøj. To af disse fartøjer på 20 meter blev bygget i Estland, ligesom Danpilot Charlie. De næste fartøjer af 15-meter-typen leveres i løbet af foråret og får navnene, Danpilot Delta og Danpilot Echo. Ikke overraskende navne, når 20 meter typerne hedder Danpilot Alfa og Danpilot Bravo.

Anders L. Thomsen, teknisk chef ved Danpilot, forklarer til Fyns Amts Avis:

- Nybygningerne skal ses som en løbende fornyelse af vores flåde. Når vi modtager nye fartøjer, fører det i nogle tilfælde til rokering og salg af ældre fartøjer, siger Anders L. Thomsen.

De nye lodsbåde er bygget af aluminium og udstyret med to 500 hk Volvo-diesel motorer.

content-loader
content-loader
content-loader