minbaad.dk
søndag 22. juli

Scallywag er hårdt ramt, men fortsætter alligevel i Volvo-sejladsen. Foto: Scallywag

Såret Scallywag bliver i Volvo Ocean Race - kæmper mod tiden

Teamet vil minde og ære John Fisher og fortsætter derfor i sejladsen. Om 17 dage skal de være til start i brasilianske Itajaí. Følg dem på marinetraffic.com.

Kapsejlads | 05-04-2018 09:12 | Af  Sara Sulkjær

Der bliver fortsat syv både i Volvo-feltet. Det slår Scallywag onsdag aften dansk tid fast på Facebook, efter at teamet siden det fatale tab af John Fisher har overvejet, hvorvidt det ønskede at fortsætte i sejladsen. 

- Vi er nu i kamp mod uret for at nå til starten i Brasilien på det næste ben. Vi er alle sårede, men vi er ikke ude, slår skipper David Witt fast. 

Fisher er i tankerne

Teamet har da også netop valgt at fortsætte i én af verdens hårdeste kapsejladser for at minde og ære Fisher, der deltog i sit første Volvo Ocean Race, men tidligere havde deltaget i utallige andre sejladser verden over. 

Når Scallywag om 17 dage, den 22. april, forhåbentlig krydser startlinjen til det ottende ben i brasilianske Itajaí, bliver det derfor med den erfarne og vellidte sejler i tankerne. 

Inden teamet når så langt, venter dog mange sømil i VO65'eren, der fortsat befinder sig i Chile, viser data fra marinetraffic.com.

Support har hjulpet

Alligevel har skipper Witt tid til at sende en tak til alle de personer, der har vist Scallywag deres støtte i den sidste tid: 

- På vegne af hele teamet vil jeg takke alle vores supportere for alle de støttende beskeder. De har hjulpet os enormt i denne svære tid, slutter skipperen, der har tilføjet dette fine tekststykke til Facebookopslaget:  

"When you’re feeling the pain

And you’re sick of the game

But you’re young and you’re brave and you’re bright

You pick yourself up and dust yourself down

Cos it’s the carrying on that’s hard."

Der er langt fra Chile til Brasilien med båd. Kap Horn skal jo rundes.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET