minbaad.dk
fredag 22. juni

Maserati-teamet under rekordforsøget på Hong Kong to London Tea Route. Foto: Maserati Multi 70

Rekorden Hongkong-London slået med fem døgn

Trimaranen Maserati Multi 70's rekordtur blev på lidt over 36 døgn. En rekord, der netop er godkendt officielt, og som bliver svær at slå, mener skipper, Giovanni Soldini.

Kapsejlads | 09-03-2018 15:16 | Af  Sara Sulkjær

36 dage, 2 timer og 37 minutter. Så lang tid tager det at sejle fra Hongkong til London - i hvert fald hvis man er ombord på den 70 fod lange trimaran, Maserati Multi 70. 

I januar og februar slog teamet den tidligere rekord på den såkaldte Hong Kong to London Tea Route Challenge. En hidtidig rekord, der ellers var helt tilbage fra 2008 og lød på 41 dage, 21 timer og 26 minutter. 

Neptun var på sejlernes side 

Team Maseratis rekord er fredag officielt blevet godkendt af World Sailing Speed Record Council, som har til opgave at erklære rekorder som Maseritas for gyldige.

Dermed kan det fem mand store team med skipper Giovanni Soldini i spidsen skrive sig ind i rekordbøgerne - og her bliver de stående i lang tid, spår skipperen:

- Vi er meget tilfredse med resultatet. Selvom han i slutningen af ruten i Nordatlanten  lavede noget sjov med os, var Neptun på vores side, Maserati Multi 70 og teamet leverede en god præstation. Vores rekord bliver ikke nem at slå, understreger en tilfreds Soldini på teamets hjemmeside

De sidste døgn var barske 

Officielt kan sejlerne nøjes med at tilbagelægge 12.948 sømil for at nå til den engelske hovedstad fra Hongkong, men flere tusinde sømil må ofte lægges oveni for at nå London. Også denne gang, hvor rekordteamet kan skrive 15.083 sømil i logbogen. 

Sømil, der er tilbagelagt med en gennemsnitsfart på 17,4 knob, hvoraf særligt de sidste var hårde for besætningen:

- Vi er super glade, men også meget trætte. De sidste 48 timer har været meget barske. Sejlads i kanalen (Den Engelske Kanal, red.) i en masse vind, en masse sø og  en forfærdelig kulde, fortalte skipper Soldini umiddelbart efter ankomsten til London den 23. februar. 

Se rekordholdernes rute herunder: 

Kilde: Maserati.soldini.it

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET