Gå til hoved-indhold
Middelgrundsfortet skal fremover gå under navnet 'Ungdomsøen', har de nye ejere bestemt. Foto: NordeafondenTur
Middelgrundsfortet skal fremover gå under navnet 'Ungdomsøen', har de nye ejere bestemt. Foto: Nordeafonden

Middelgrundsfortet åbner fredag for sejlere - få gratis rundtur

Fra klokken 10 til 19 kan fortøjningerne kastes på øen midt i Øresund, der holder unikt åbent den 11. maj. Kom også på en guidet tur på øen.

Af Sara Sulkjær |

Pak picnickurven og vend stævnen mod Middelgrundsfortet midt i Øresund. Som en undtagelse er øen åben for besøgende fredag, hvor sejlere kan ankomme i egen båd. 

- I vælger selv, om I bare vil hænge ud i en kanonstilling og slikke sol, eller om I vil med på en guidet rundtur i noget af det gamle fort og rundt på resten af øen, skriver arrangørerne på Facebook

Spejdere har købt øen 

Det er ikke et tilfælde, at øen, der ellers er lukket frem til foråret 2019, nu holder åbent hus. I 2015 købte Det Danske Spejderkorps med støtte fra Nordea- og A.P. Møller Fonden øen for 20 millioner kroner. 

Med tanke på særligt de unge og deres mulighed for at deltage i og skabe interessante projekter kunne korpset skrive ø-ejer på CV'et - noget, ikke blot spejderne, men også andre nysgerrige skal glæde sig til: 

- For at både børn, unge og voksne allerede nu kan se stedet, få fornemmelsen af, hvor fedt det bliver at tage de første fede oplevelser med hjem til fastlandet, så åbner vi op for, at dig og vennerne kan besøge øen, fortæller arrangørerne. 

I egen båd koster det 100 kr. at lægge til ved øen fredag den 11. maj fra kl. 10 til 19. Køb din billet her

content-loader
content-loader
content-loader